Lærebog I Organisk Kemi

116 linske Baryumsalt, eller ganske uopløselige, f. Eks. det røde, gelé- agtige Ferridsalt. Af Ravsyrens Hal oid substituter har især Monobrom- ravsyre og Dibromravsyre Interesse. De fremstilles efter Hell-Volhard’s Metode (S. 100). Monobromravsyre er let- opløselig, Dibromravsyre tungtopløselig i koldt Vand. Begge danner farveløse Krystaller. De er især vigtige, fordi Monobrom- ravsyren allerede i Kulden med Sølvilte og Vand danner Æble- syre og Bromsølv1), Dibromravsyren paa samme Maade, men ved Opvarmning, Vinsyre og Bromsølv2). CO.OH CO.OH CHBr + AgOH __ CH(OH) + AgBr CH2 — CH2 CO.OH CO.OH Monobromravsyre r-Æblesyre Og CO.OH CO.OH CHBr +AgOH_CH(OH) CHBr + AgOH CH(OH) S CO.OH CO.OH Dibromravsyre r-Vinsyre Omvendt giver baade Æblesyre og Vinsyre ved Ophedning med Jodbrintesyre i lukket Rør Ravsyre under Udskillelse af Jod3). Æblesyre og Vinsyre viser sig herved som Ravsyrens Oxysyrer (sml. S. 106): c4h6o4 c4h6o5 c4h6o6 Ravsyre Æblesyre Vinsyre Samtidig med Dibromravsyre dannes en anden isomer og krystallinsk, men letopløselig Syre Isodibromravsyre (NB. ikke: Dibromisoravsyre), en mærkelig Isomeri, som senere skal omtales nøjere (S. 141). Med Na- triumamalgam og Vand giver alle 3 Bromravsyrer igen almindelig Ravsyre. Isoravsyre, CH3.CH(CO.OH)2, (Methylmalonsyre) fremstilles af a- Brompropionsyre efter (2) eller af Natriummalonsyreæther efter (5). Farve- løse Naale, som ved Ophedning ikke giver Anhydrid, men spaltes til Kul- syre og Propionsyre. l) Kekulé. A. ch. ph. [3] 60, 119 (1860). 2) Perkin og Duppa. J. ch. soc. 13, 102 (1861). 3) Schmitt. A. 114, 106 (1860); Dessaignes. C. R. 50, 750; 51, 372 (1860).