Lærebog I Organisk Kemi

119 Den opstaar ogsaa og fremstilledes først ved frivillig Sønderdeling af Salpetervinsyre *) (sml. S. 132; deraf Navnet) og danner store, farveløse, letopløselige Krystaller med I-Æblesyre, C4H6O5, forekommer overordenlig udbredt i F lanteiiget, især i sur© Frugter. Umodne Æbler, Berberisser, Rønne- bær, Slaaen, Blommer, Hyldebær indeholder fortrinsvis Æblesyre; Stikkels- bær. Ribs, Solbær, Kirsebær, Jordbær, Hindbær, Brombær omtrent lige megen Æblesyre og Citronsyre2). Til Fremstilling af Æblesyre anvendes Saften af de ikke fuldmodne Rønnebær. Den koges, filtreres (Æggehvidestoffer), neutraliseres næsten, men ikke ganske fuldstændigt (Farvestof) med Kalkmælk og koges i længere Tid. Herved udskilles kry- stallinsk normalt æblesurt Calcium, som opløses i varm svag Salpetersyre. Ved Afkøling krystalliserer surt æblesurt Calcium i store Krystaller; dette Salt renses ved Omkrystallisation, op- løses i Vand, fældes med eddikesurt Bly, og det ud vaskede uopløselige Blysalt sønderdeles med Svovlbrinte3). Filtratet fra Svovlblyet giver ved Fordampning farveløse, utydelige Krystal- tuer af Æblesyre, der er meget henflydende. Æblesyren smelter under 100° og sønderdeles ved 150° til Vand og Fumar- syre (S. 139), ganske som /?-Oxysmørsyre (S 146) ved Opvarm- ning giver Crotonsyre, eller som Hydracrylsyre giver Acrylsyre: ch3 ch3 CO.OH CO.OH CH.OH CH CH.OH CH CHH = : CH + H2° CHH = CH + CO.OH CO.OH CO.OH CO.OH ^-Oxysmørsyre Crotonsyre Æblesyre Fumarsyre Æblesyre er baade a- og ^-Oxysyre, men viser sig ved denne Reaktion som /i-Syre (S. 105). Som a-Oxysyre giver den ved Kogning med fort. Svovlsyre Myresyre og en ubestandig Aldehydsyre (Malonsyrens Halv- aldehyd). Sml. Mælkesyre S. 108. Æblesyre opløses let i Vand og ligeledes, skønt vanskeligere, baade i Vinaand og Æther. De fleste æblesure Salte (Mal at er) er opløselige. Det sure Ammoniumsalt, nh4.C4H505, og det sure Calciumsalt, *) Dessaignes. C. R. 34, 731 (1852), 38, 44 (1854). Om en god Fremstillingsmaade se Pinner. Ber. 18, 752 (1885). 2) Scheele 1785. 3) Liebig A. 38, 259 (1841).