Lærebog I Organisk Kemi

172 Syreradikal. Saaledes giver Mælkesyre ved Indvirkningaf Chlor- acetyl1) Acetylmælkesyre, der kan faas krystallinsk og har Formlen CHS ch.o.c2h3o. CO.OH Ganske lignende Forbindelser danner Æblesyre og Visyre. — Opløses Vinsyren i kone. Salpetersyre under Tilsætning if Svovl- syre, faar man hvide Naale af Nitrovinsyre (Salpetovinsyre) o: Vinsyre, hvis to alkoholiske Brintatomer er ombyttede ned Sal- petersyrens Radikal. Den danner Salte, men er oveDrdentlig ubestandig. I vandig Opløsning sønderdeles den allerde nogle Grader over 0° under Dannelse af Tartronsyre (S. 19, 132). Enkelte andre sure Alkylsalte skal omtales nedenfor i n anden Sammenhæng. B. Normale Alkylsalte. Mange af disse forekommer i Naturen (se f. Eks. S. 8cog 133). Fremstillingsmaader. 1. Simplest dannes de vedOphed- ning af Syren med Alkoholen, som da ligefrerr forener sig under Udskillelse af'Vand, og Destillation af Produket under almindeligt eller formindsket Tryk. Saaledes kan mange llkylsalte fremstilles f. Eks. mælkesurt Æthyl, CH3.CHOH.CO.OC2H55, oxals. Æthyl3), oxals. Methyl4), flere salpetersure Ætherartr og de fede Syrers Glycerider. Til Fremstilling af salpetersurt Æthyl blandes Alkohol med stærk Salpetersyre, begge i stærkt afkølet Tiist an, og for at undgaa, at der ved Alkoholens reducerende Virking paa Salpetersyren skal dannes Salpetersyrling og derved alpeter- syrligt Æthyl (S. 191), tilsætter man en Amidforbindelse S. 221). i Almindelighed Urinstof, der straks sønderdeler Salpeter?rlingen, saasnart den opstaar5): i) Auger. C. R. 140, 938 (1905). 2) Wurtz og Friedel. . ch. ph. (3) 63. 101 (1861). 3) Løwig. J. pr. Ch. 83, 129 (1861). ‘) Erlen- meyer. Buchn. R. 23, 624 (1874). 5) Mil lon. A. ch. ph. 3) 8. 233 (1843). S. ogsaa Bertoni. J. B. 1876, 333.