Lærebog I Organisk Kemi

197 Salpetersyre danner Mercaptan Æthylsulfonsyre (S. 194). Ganske de samme Forhold viser Allylmercaptan. C3H5.SH, der lettest faas af Jodallyl og vinaandigt Kaliumsulfhydrat. Af Jod afbrintes Mercaptanerne til Disulfider, f. Eks. Allyldisulfid (S. 199). b. Divalente Thioalkoholer. Heraf kan tænkes 2 Slags, f. Eks. Æthy- CH2.OH , , , , GH,SH J 1 enthioglykol, • , og Æthylendithioglykol, ■ J , der begge kendes. De fremstilles ganske analogt med Mercaptan af Kalium- sulfhydrat og Æthylenchlorhydrin eller Æthylenbromid; de er begge flygtige Vædsker af højst modbydelig Lugt. Thioglykol ombytter med Lethed 1, Dithioglykol 2 Brintatomer med Metal under Dannelse af Forbindelser, der ganske svarer til Mercaptiderne. De iltes, som nævnt ovenfor S. 195, paa normal Maade, Thioglykol til Isæthionsyre, Dithioglykol til Disulfæthol- syre. c. Trivalente Thioalkoholer dannes aldeles analogt med de divalente af Kaliumsulfhydrat og Glycerinets Mono-, Di- eller Trichlorhydrin og har aldeles tilsvarende Egenskaber. 2. Thiosyrer. Da selv de monovalente Syrer, f. Eks. Eddikesyre, CH3.CO.OH, indeholde to Iltatomer, vil man her kunne tænke sig 3 Slags Thiosyrer, f. Eks. CH3.CO.SH, CH3.CS.OH og CH3.CS.SH. Dog kendes kun de første1). a. Thiosyrer af Formlen CnH2n-iO.SH kan dannes dels ved Indvirkning af Phosphorsulfid paa Syrerne2), dels ved Om- sætning af Syrechlorider med Kaliumsulfhydrat3) f. Eks.: 5 C2H8O.OH + P2S5 = 5 C2H3O.SH + P2O6 C2H3O.C1 +K.SH= C2H3O.SH 4- KC1. Den saaledes fremstillede og ved Destillation rensede Thio- eddikesyre (Thiacetsyre) er en farveløs Vædske (Kp. 93°), der lugter baade som Eddikesyre og som Svovlbrinte, lader sig blande med Vinaand og Æther, men er tungere opløselig i Vand. Med Phosphorchlorid giver den Chloracetyl, Chlorbrinte og Phos- phorsulfochlorid (sml. S. 159): C2H3O.SH + PC18 = C2H3O.C1 + HC1 + PSC13 Af Salpetersyre iltes den til Svovlsyre og Eddikesyre. *) C. V. Jørgensen. J. pr. Ch. [2] 66, 28 (1902). 2) Kekulé. A. 90, 309 (1854). 3) Ja cq 11 em in og V os se 1 mann. C. R. 49, 371 (1859).