Lærebog I Organisk Kemi

2 vel at mærke af de selv samme Grunde, som bestemmer os til at antage dem i de organiske Forbindelser. Da saaledes hverken Oprindelse eller bygning kan tjene til Adskillelse mellem organiske og uorganiske Forbindelser, maa vi søge Forskellen mellem dem i deres Sammensætning. Og da alle organiske Forbindelser indeholder Kulstof, medens deres øvrige Bestanddele kan være yderst forskellige, definerer vi den organiske Kemi som Kulstofforbindelsernes Kemi1). De herhen hørende Forbindelser er talrigere end alle øvrige Grundstoffers tilsammen. I 1902 naaede deres Antal 100,0002). I. Om Kulstofatomets Forbindelsesevne. Fra den uorganiske Kemi (hv)r visse simple Kulstofforbin- delser af praktiske Hensyn nødvendig maa behandles) er det bekendt,, at Kulstofatomet er tetravalent, at det altsaa højst kan forene sig med 4 momvalente Atomer eller Atom- grupper, men at det dog ogsaa kan optræde divalent (i Kulilte). I den nyeste Tid har man søgt at gøre det sandsynligt, at det i det mindste i een Art Forbindelser ogsaa optræder trivalent (s. Triphenylmethyl). Der er da Mulighed for, at det ogsaa i andre Forbindelser optræder di- og trivalent, men i det langt overvejende Antal Tilfælde kan vi forklare Forbindelsesfor- holdene blot ved Anlagelse af tetravalent Kulstof. Kulstofatomet forener sig ogsaa i sin højeste Valens med Brint, og det har en ganske særegen Tilbøjelighed til at forene sig med andre Kulstofatomer til Atomgrupper, der ogsaa danner Brintforbindelser. Kulbrinterne er derfor overordentlig talrige, og da alle andre Kulstofforbindelser kan opfattes som Kulbrinter, hvis Brintatomer delvis eller fuldstændig er erstattede af andre Atomer eller Atomgrupper, maa vi, for at. faa et foreløbigt Indblik i Kulstofatomets Forbindelsesevne, nødvendig gaa ud fra. Kulbrinterne. IV Den simpleste Kulbrinte er CH4, Methan. Heri kan Brintatomerne, det ene efter det andet, erstattes af Qhloratomer. Vi faar da følgende Række: J) Kekulé: Lehrb. d.org.Ch. l,ll,Erlangen, 1861. 2) Ri chter.Ch. Z.27,97