Lærebog I Organisk Kemi

206 2. Sekundære Monaminer, R2NH, dannes 1) paa ovennævnte almindelige Maade; 2) ved at forene de primære Aminer med Alkyljodider (RNH2 + RJ = NHR2,HJ) og destillere det dannede jodbrintesure Salt med Kalilud. Anvendes her Jodidet af et Alkyl, der er forskelligt fra det i det primære Amin, faas blandede sekundære Aminer, der samtidig indeholder 2 forskellige Alkyler. De sekundære Aminer koger ved lavere Temp. end de isomere primære Kp. 7°,C2C2Kp.56°). De laveste Led er letopløselige i Vand, de højere tungtopløselige Olier. De danner hverken Alkylcyanider eller Sennepsolier. Ogsaa overfor Salpetersyrling forholder de sig ganske anderledes end de pri- mære, idet de dermed danner de s. k. Nitrosaminer1) (Ni- trosodialkyliner), R2N.N0. F. Eks.: (C2H5)3NF+H0|NO = (C2H5)2N,N0 H- h2o Diæthylamiu Nitrosodiæthylin Herpaa grunder sig en Maade til Isolering af sekundære Aminer, idet Ni- trosaminerne ved Kogning med kone. Saltsyre gendanner de sekundære Aminer (R2N.N0 + H20 = R2NH NO.OH). Man opløser Blandingen af primære, sekundære og tertiære Aminer (S. 203) i fortyndet Saltsyre, opvarmer svagt med en kone. Opløsning af Natriumnitrit, hvorved den primære Amin dekomponeres, den sekundære danner en Nitrosamin, som enten udskiller sig eller destilleres af med Vanddamp, og vinder det tertiære ved Destillation af Resten med et Alkali2). Se ogsaa Dialkyl- aniliner hvoraf Dialkylaminer let vindes3). Sml. S. 209. Nitrosaminerne er gule, alkaliske Olier, uopløselige i Vand og af høje Kp. (for C1C1 148°). I vinaandig Opløsning giver de med Brint in statu nascendi (Zinkstøv og Eddikesyre) de s. k. Hy- draziner4). F. Eks.: (CH3)2N.N0 + 4 H = (GH3)2N.NH2 + H2o Saadanne Hydraziner er flygtige (CiCj Kp. 87°), stærkt alkaliske Olier, som er letopløselige i Vand og Vinaand. Man kender flere Slags: RHN.NH21 R2.N.NH2 ogRHN.NHR, der alle afledes afH2N.NH2 (S. 231, 242). Det vigtigste er Phenylhydrazin, H2N.NHC6H5 (s. aromat. Forb.). Med Alkyljodider forener de sekundære Aminer sig til jod- brintesure Salte af: i) Geuther. A. 128, 151 (1863). 2) Heintz. A. 138, 319 (1866). 3) Baeyer og Caro. Ber. 7, 964 (1874), 8, 616. 4) E. Fischer. Ib. 8, 1587 (1875).