Lærebog I Organisk Kemi

237 Carbamin surt Ammoniak er et hvidt, let flygtigt Salt af ammoniakalsk Lugt. Det opstaar ved Sublimation af kulsurt Am- moniak og udgør derfor en Bestanddel af det i Handelen gaaende kulsure Ammoniak1) Det fælder først efter længere Tids Forløb en ammoniakalsk Opløsning af Chlorcalcium. Sulfocarba- minsurt Ammoniak danner gule Naale; ved Kogning af Opløsningen spaltes det til Svovlbrinte og Rhodanammonium formodenlig idet: CS<S.NH4 = CSNH + HS-NH< = CNSH,NH3 + H2S Fri Carbaminsyre kendes ikke. Sulfocarbaminsyren faas ved Sønderdeling af Ammoniaksaltet med fortyndede Syrer, som en rødlig Olie, der snart stivner krystallinsk, men hurtig sønder- deles til Svovlbrinte og Rhodanbrinte. Af Carbaminsyren kendes Alkylsalte (de s. k. Ur et han er), der faas 1) Ved Indvirkning at Ammoniak paa Chlorkulsyreæthere2) f. Eks.: NH3 + Cl.CO.OE = HC1 + NH2.CO.OE 2) Ved ufuldstændig Indvirkning af Ammoniak paa Kulsyrens Alkylsalte3). F. Eks.; ro/O.C2H5 + NH3 _ rn/NH2 + HO.C2H5 lu\o.c2h5 - CUlO.G2H6 eller 3) naar Alkoholer ophedes med Urinstof i aabne Kar (saaledes ved Alkoholer af højere Kp.) eller med salpetersurt Urinstof i lukkede Kar (ved Alkoholer af lavere Kp.), idet da en af Urinstoffets Amidgrupper om- byttes med O.CnHan+i. Opvarmes omvendt Urethanerne med vinaandigt Ammoniak, saa ombyttes igen O.CnHan+i med NH2, og der dannes Urin- stof. Urethanerne er krystallinske Forbindelser, der sædvanlig opløse sig i Vand, men især i Vinaand. Anvendes et primært Amin i Stedet for Ammoniak ved Urethanfrem- stillingsmaaderne (1) og (2), faas sekundære Forbindelser f. Eks. 'Uh Methylurethan, der med Salpetersyrling (ligesom de sekundære Aminer) giver Nitrosomethylurethan, , en Vædske, hvis Dampe angriber Slimhinderne stærkt, og som med kone. Kalilud ved 0° giver Kaliumcarbouat, Æthylalkohol og et hvidt Salt, CH3N=N.OK,H2O. Dette N spaltes straks af Vand til Kaliumhydroxyd og Diazomethan, CH2<^ > i) U. Ch. 259. 2) Dumas. A. ch. ph. 54, 233 (1833). 3) Cahours. C. R. 21, 629 (1845).