Lærebog I Organisk Kemi

257 3°. Alkylsubstituerede Aceteddikeæthere sønderdeles (S. 146) med fortyndede Alkalier eller med Syrer. I de saaledes dannede Ketoner er det ene Alkyl altid Methyl: CH3.CO.CXY.pO.O|E^ = CHs C0 CHXy _|_ Cq2 _j_ E0H T Naturen forekommer Methylnonylketon, der udgør Hoved- bestanddelen af Olien af Ruta graveolens, som dog ogsaa ofte indeholder Methylheptylketon i anselig Mængde. Fysiske Egenskaber. Formaldehyd er en Luftart (s. S. 261 n). De følgende Led er Vædsker. Acetaldehyd koger ved 21°, og Kogepunktsdiff. for to paa hinanden følgende normale Led er 26-28°. Laurinaldehyd (c12) er fast. De laveste Ketoner er Vædsker. Acetone koger ved 56°. Kogepunktsdiff. for ch2 begynder med 24°, men aftager hurtigt opad i Rækken. Methylnonylketon og Pentylpentylketon smelter begge ved 15°. Vf. baade for Al- dehyder og Ketoner af denne Række er c. 0.8. De lavere Led kan blandes med Vand, men Opløseligheden heri aftager hurtigt opad i Rækken, I Vinaand og Æther er de alle opløselige. Kemiske Egenskaber. Fælles for disse Aldehyder og Ketoner (og for mange andre) er: A. Deres Evne til at addere 2 Ækv. af forskellige Stoffer saaledes, at Iltatomets Dobbeltbinding til Kulstof atomet hæves. Saadanne Stoffer er: 1° . Brint, hvormed Aldehyder forener sig til primære, Ketoner til sekundære Alkoholer (S. 66, 71). Man kan som Brintningsmiddel anvende Natriumamalgam og Vand1), hvorved samtidig baade af Aldehyder og Ketoner dannes Pinakoner (S. 76 n), eller lede Aldehyd- eller Ketondampen sammen med Brint over reduceret Nikkel ved 90-15002). 2° . Zinkalkyler og Magniumalkyljodider eller -Bromider, hvormed: Aldehyder: J>C=O danner: §>C<^;ZnR eller H>C<^;MgJ Ketoner: £ >C=O « J? >C<g;ZnR’ eller § >C<g;MgJ Se nærmere herom S. 151. Wurtz C. R. 54, 915 (1862). 2) Sabatier og Senderens. C. R. 137, 301 (1903). Organisk Kemi. 17