Lærebog I Organisk Kemi

260 og Æthere f. Eks. CH3.CH(OE)2 (Acetal S. 261), (CH3)2.C(OE)2 [af Acetone og Orthomyresyreæther: (CH3)2CO + H.C(OE)3 = (CH3)2.C(0E)2 4- HCO.OE], der afledes af saadanne Alkoholer og er isomere med tilsvarende Forbindelser af Glykoler. 1 følgende Retninger forholder Aldehyder og Ke- toner sig forskelligt: 1 °. Ved Iltning. Aldehyderne forener sig yderst let med Ilt, de optager f. Eks. meget let Ilt af Luften og gaar her- ved ligesom med mange andre Iltningsmidler over til de til- svarende Syrer: R.C<^ + O = R-C^qH. Aldehyderne er derfor kraftige Reduktionsmidler og udskiller f. Eks. metallisk Sølv af en ammonialsk Sølvopløsning i Form af en spejlende Belægning paa Glasset (fin Reaktion paa mange Aldehyder). Ketonerne ilter sig ikke nær saa let som Aldehyderne. De paavirkes ikke af Luftens Ilt og reducerer ikke ammoniakalske Sølvopløsninger. Derimod iltes de af Chromsyre (eller Kalium- eller Natriumdichromat og Svovlsyre), men paa en anden Maade end Aldehyderne, idet de spaltes til 2 Syrer f. Eks. CH3.CH2.CO.CH2.CH3 + 3 0 = CH3.C0.0H -|- CH3.CH.2.CO.OH Diæthylketon Eddikesyre Propiousyre Dog foregaar Iltningen ikke, som Popoff1) antog, saaledes, at Ketonens Garbonyl altid forener sig med det Alkyl, som inde- holder mindst Kulstof, men Reaktionens Retning er afhængig af Temperaturen2). Blandede Ketoner giver derfor hyppig 4 Syrer. Er Ketonens ene Alkyl sekundært, bliver Virkningen mere indviklet. For sek. Propyl-Æthyl-Keton har man f. Eks. følgende Processer: (CH3)2.CH.CO.C2H5 + 30 = (CH3)2.GH.CO.OH + C2H4O2 Isosmørsyre Eddikesyre C2H5.C0.CH(CH3)2 + 20= C2H5.C0.0H + (CH3)2C0 Propionsyre Acetone CH3.C0.CH3 + 30 = CH3.CO.OH + CH2O2 Acetone Eddikesyre Myresyre, som iltes videre. * ) A. 161, 285 (1872). 2) S. især Wagner. J. pr. Ch. (2) 44, 257 (1891).