Lærebog I Organisk Kemi

269 Salpetersyre. Af Oxal-, Glykol-, og Glyoxylsyrens Calciumsalte udkoges de to sidste med Vand. Ved Afkøling af Filtratet ud- krystalliserer det tungtopløselige glyoxylsure Calcium, hvoraf Syren frigøres med Oxalsyre. Den faas ogsaa af Dichloreddikesyre, bedst ved at koge Kaliumsaltet med Kaliumacetat og dekomponere det dannede (CHs.C0.0)2.CH.C0.0K ved Kogning med Vand, hvorved dannes 2 Mol. Eddikesyre og (HO).2CH.CO.OK = H2O + OiCH.CO.OK1). Glyoxylsyre er sædvanlig en tyk Sirup, men kan dog krystallisere. Baade Syren og dens Salte indeholder 1 Mol. Vand, som først gaar bort over 100°. Den bør derfor maaske opfattes som Dioxyeddike- syre (S. 117 n). Men overfor Sølvsalte, surt Natriumsulfit, Hydroxyl- amin og Phenylhydrazin forholder den sig som et Aldehyd, hvis tilsvarende Alkohol er Glykolsyre, og hvis tilsvarende Syre er Oxalsyre. Ogsaa giver Glyoxylsyre ved Brintning Glykolsyre, ved Iltning Oxalsyre. Flere højere homologe (Aldehydeddike- syre osv.) kendes.. Den simpleste Ketonsyre er Pyrodruesyre, CH3.CO.CO.OH (Ace- tylmyresyre, Ketopropionsyre). Den dannes ved tør Destillation af Vinsyre og brudt Destillation af Destillatet2). Bedst destilleres Vinsyren med surt Kaliumsulfat3). Sandsynligvis dannes først Oxymalein- syre, der da med Oxaleddikesyre (S. 271) som Overgangsled, spaltes til Kulsyre og Pyrodruesyre: CO.OH COOH CO.OIH CH.OH CH ch3 CH.OH ~ H2O = " C.OH = = CO2 CO 4- co CO.OH CO.OH CO.OH CO.OH Vinsyre Oxymaleinsyre Oxaleddikesyre Pyrodruesyre Den kan ogsaa dannes af a-Dibrompropionsyre med Sølv- ilte4) og af sit Nitril, CH3.CO.CN, (af Chloracetyl og Cyansølv i lukket Rør ved 100°) med Saltsyre5). Pyrodruesyre er en Vædske, der lader sig blande med Vand, Vinaand og Æther. Baade den selv og dens Salte sønderdeles let i vandig Opløsning. Ved Destillation under sædvanligt Tryk (Kp. c. 170°) sønderdeles den delvis til Kulsyre og Pyrovinsyre. Med Brint in statu nasc. (Zink og Saltsyre) giver den Mælkesyre, som jo ogsaa er den til *) Döbner. A. 311, 129 (1900). 2) Berzelius. Pogg. 36, 1 (1835). 3) E. Erlenmeyer. Ber. 14, 321. *) Beckurts og Otto. Ber. 10, 265 (1877). 6) Claisen og Shadwell. Ber. 11, 1563 (1878).