Lærebog I Organisk Kemi

270 til Pyrodruesyre som Keton svarende sekundære Alkohol. I mange Retninger forholder den sig som Keton: den forener sig med Phenylhydrazin og med surt Natrium sulfit, giver med Mercaptan og Saltsyre en Mercaptol, med Phosphorpentachlorid a-Dichlor- propionsyre osv. Aceteddikesyre, CH3.CO.CH2.CO.OH (^-Ketosmørsyre, Aceton- monocarbonsyre) forekommer i Diabetikernes Urin. Den faas ved Henstand af Aceteddikeæther (b. 144) med Alkalier i Kulden, Overmætning med fortyndet Svovlsyre og Udrystning med Æther som en Sirup, der kan blandes med Vand. Den spaltes ved Opvarmning straks til Acetone og Kulsyre. Dens Alkylsalt, Aceteddikeæther, forholder sig overfor Phosphorpentachlorid, Hydroxylamin og Phenylhydrazin som en Keton. Det forener sig ogsaa som andre Methylketoner med surt Natriumsulfit. Skønt Aceteddikeæther under visse Forhold virker som /S-Oxycroton- syreæther, GH3.C(OH):CH.CO.OE (S. 147), altsaa i en tautomer E nol form, er denne dog ikke isoleret som saadan. Om Na- triumforbindelsen er et Derivat af Enolformen, er et aabent Spørgs- maal1). Det kan bemærkes, at Acetone selv i sin Natrium- forbindelse synes at virke som Enol, idet det med metallisk Na- CH2 trium danner C.ONa, altsaa et Derivat af sekundæi Allylalkohol, ch3 medens en saadan Alkohol ikke kendes som en fra Acetone forskellig Forbindelse. Lævulinsyre, CH3.CO.CH2.CH2.CO.OH (Acetpropionsyre, /-Keto- valerianesyre) faas ved Kogning at Hexoser (især Lævulose S. 285, deraf Navnet) med Saltsyre af Vf. 1.10 og Udrystning med Æther2). Den dannes ogsaa normalt af Acetravsyreæther (S. 146) ved Kogning med Saltsyre3). Den er fast (Smp. 32°, Kp. 239° under ringe Sønderdeling) og meget letopløselig i Vand, Vinaand og Æther. Den giver med Natriumamalgam y-Oxy- valerianesyre og danner et Oxim og en Phenylhydrazon. Læ- !) c laisen. A. 277, 162 (1894); Ber. 29, 1006 (1896). Conrad og Gast. Ber. 31,2728 (1898). Briihl og Schröder. Ber. 38, 1870 (1905). 2) T ollens. A. 175, 181 (1874). 3) Conrad. A. 188, 223 (1877). .