Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
271 vulinsyrens Dannelse og dens karakteriske tungtopløselige Sølv- salt tjener som Reaktion paa Hexoser. (S. 283). Flere højere homologe kendes. Mesoxalsyre, CO.OH.go.CO.OH. (Ketomalonsyre) er ovenfor (S. 121) beskreven som Dioxymalonsyre. Den afgiver i Virkelig- heden ikke det Vand, den som saadan indeholder mere end efter ovenstaaende Formel, ved 115°. Dens Salte, ja endog dens Alkylsalte indeholder dette Mol. Vand, som Alkylsaltene vel taber ved Destillation i Vakuum, men som de igen tiltrækker af Luften. Forholdet er et lignende som ved Chloralhydrat. Ved sit For- hold overfor Hydroxylamin og Phenylhydrazin viser den sig dog som Ketonsyre. Ogsaa forener den sig med surt Natriumsulfit. „ CH2.CO.OH Ogsaa Oxaleddikesyre, qq qq (Ketoravsyre) og Acetondicarbonsyre CO(CH2.CO.OH)2 (Ketoglutarsyre) viser sig ved deres Forhold overfor Hydroxylamin og Phenylhydrazin som Ketonsyrer. Oxaleddikeæther faas af Oxalæther og Eddike- æther med Natriumalkoholat som Kondensationsmiddel ganske som Aceteddikeætherx) (S. 145). EO.CO.CO.OE + HCH2.CO.OE = EOH + EO.CO.CO.CH2.CO.OE Ogsaa ved Iltning af Æblesyre med Brintoverilte i Nærværelse af et Ferrosalt2). Med Alkalier viser den Syrespaltning, med fortyndet Svovlsyre Ketonspaltning: IEO.CO.CO.jCHo.CO.OE __ EO.CO.CO.CHJ COOIE +| HOH °§+ h| [OH I sidste Tilfælde dannes Pyrodruesyreæther. Om Acetondicarbon- syrens Fremstilling se Citronsyre (S. 129). Begge Syrer er faste Og krystallinske. Acetondicarbonsyre spaltes ved Smeltning til Kulsyre og Acetone. W. Wislicenus. Ber. 19, 3225 (1886). 2) Fen ton, J. ch. soc. 77,. 77 (1900).