Lærebog I Organisk Kemi

282 Syrer, hvis relative Mængde iøvrigt kan være meget ulige1). Vi har Grund til al antage, hvad siden skal oplyses nærmere, at d-Glucosens Monocarbonsyre, d-Gluconsyre, er: CH2OH HOCH HOCH HCOH HOCH CO.OH Ved Ophedning med Pyridin omdannes den til d-Mannon- syre: ch2oh HOCH HOCH HCOH HCOH CO.OH idet Forandringen kun har fundet Sted ved a-Kulstof- atomet. Sml. ogsaa S. 280. Ganske analogt giver: 1-Arabonsyre: l-Ribonsyre 1-Ribose 1-Xylonsyre: 1-Lyxonsyre og af disses Lactoner faas 1-Lyxose d-Gluconsyre: d-Mannonsyre med Natriumamalgam og d-Mannose 1-Gluconsyre: 1-Mannonsyre fortyndet Svovlsyre 1-Mannose 1-Gulonsyre: 1-Idonsyre Aldoserne: 1-Idose d-Galaktonsyre: d-Talonsyre , d-Talose Omdannelse af Aldoser til Ketoser eller omvendt sker; 1°. Ved Opløsning af Aldosen eller Ketosen i ganske fortyndede Al- kalier. Der indtræder herved en Slags Ligevægtstilstand, som er den samme, fra hvilken af de 3 Forbindelser man gaar ud2). F. Eks.: d-Glucose '*-7 d-Fructose d-Mannose d-Galaktose d-Tagatose d-Talose 2°. For at omdanne en Aldose til den tilsvarende Ketose kan man behandle dens Osazon (S. 278) med kone. Saltsyre. Herved spaltes dette til saltsurt Phenylhydrazin og et s. k. O son, d. e. et Ketonaldehyd3): C:N2HPh H2O __ CO H2N2HPh CH:N2HPh+ H2O “ CHO + H2N2HPh Ved Osazoner, som er opløselige i kogende Vand (f. Eks. Arabinosens Xylosens, Disaccharidernes), kan i Stedet for Saltsyre bruges Benzaldehyd, CgHj.CHO, som afgiver sin Ilt og optager =N2HPh i Stedet4). Osonerne, som endnu kun undtagelsesvis kendes i ren Tilstand, er farveløse Syruper, der dog stivner i Kulden og, i Modsætning til Sukkerarterne, allerede i Kulden giver Osazoner med eddikesurt Phenylhydrazin. De er ikke gærings- !) E. Fischer. Ber. 27, 3193 (1894). 2) Lobry de Bruyn. Ber. 28, 3078 (1895). R. P. B. 19, 1 (1899). 3) E. Fischer. Ber. 22, 88 (1889), 23, 2120. 4) Fischer og Armstrong. Ber, 35,3141 (1902).