Lærebog I Organisk Kemi

307 Til Fremstilling af ren Cellulose behandles Bomuld eller Stoffer, der allerede teknisk er rensede næsten fuldstændigt (bleget Bomuldstøj, hvidt, helst slidt Linned, Filtrerpapir), efter hinanden med Vand, fortyndede Alkalier og Syrer (deriblandt fortyndet Flussyre) Vinaand, Æther og kogende Vand. Af Træ, som helst maa være nogenlunde fintdelt, kan ren Cellulose frem- stilles ved Behandling med varmt Vand, Tørring, Udtrækning med en Blanding af stærk Vinaand og Benzol og derpaa gen- tagen afvekslende Behandling med koldt, meget fortyndet Brom- vand og med kogende, meget fortyndet Ammoniakvand. Til- sidst vaskes med Vand og koges med Vinaand. Den rene Cellulose er en blændende hvid, hyppig silke- glindsende Masse uden Lugt og Smag. Den er meget hygrosko- pisk og har Vf. 1.5. Den virker altid dobbeltbrydende. Efter Oprindelsen er Strukturen meget forskellig, idet den væsenlig svarer til Cellernes naturlige Form og Størrelse (Bomuld, Hør. Jute, Cellulose af Ved eller Marv). Cellulose er uopløselig i ’de til dens Rensning benyttede Opløsningsmidler. I Kobbertveilte- ammoniak bulner den først ud til en Slim og opløser sig derpaa1). Af Opløsningen, som er venstredrejende, udskilles ved Over- mætning med Saltsyre et fyldigt, hvidt Bundfald af uorganiseret Cellulose. I Nikkelilte-Ammoniak opløses Cellulose ikke (For- skel mellem Bomuld og Silke2). Ved tør Destillation forkulles Cellulose under Dannelse af Vand, Kulsyre, Kulilte, Methan, Methylalkoho], Acetone, Eddike- syre, Pyrocatechin (se dette) m. m. I Luften brænder den i ren Tilstand hurtigt og let (Forskel mellem Bomuld paa den ene Side, Uld og Silke paa den anden). Alun, Borax, phosphor- sure, kiselsure og volframsure Alkalier modvirker denne lette Forbrændelighed. Ved Opvarmning med Salpetersyre danner Cellulose Oxycellulose (S. 309) og tilsidst Oxalsyre, ved Smelt- ning med en Blanding af Kalium- og Natriumhydroxyd over- vejende Oxalsyre, (S. 112). Ved lang Tids Indvirkning af svage Iltningsmidler (svage Rester af Chlor fra Blegningen Ferrid- ') Schweizer. J. pr. Ch. 72, 109 (1857). Schlossberger. A. 107, 20*