Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
Organismer, der fremkalder komplicerede Gæringer af forskellig
Art, f. Eks. den saakaldte slimede Gæring,- som undertiden
optræder i den raa Roesaft og i ganske kort lid omdanner
Sukkeret til Mannit og et gummilignende Stof, Smørsyre-
gæringen (S. 90), Mælkesyregæringen (S. 104), Gæringen
af æblesur Kalk under Dannelse at Ravsyre (S. 115) og flere.
Endvidere Zymasen, det virksomme Enzym ved den almin-
delige Vinaandsgæring, og Løbe enzym et, der spalter og ud-
fælder Mælkens Ostestof. Muligvis hører dog dette sidste nærmest
hen under de hydrolyserende Enzymer.
Zymase fremkalder den almindelige Vinaandsgæring (S.64-65),
hvorved Glucose eller et andet Monosaccharid spaltes til 2 Mol.
Æthylalkohol og 2 Mol. Kulsyre, idet de dertil anvendte Alkohol-
gærsvampe indeholder dette Enzym. Di- og Polysacchariderne
maa først ved hydrolyserende Enzymer omdannes til Mono-
saccharider, før Forgæring ved Hjælp af Zymase kan finde Sted,
men, som ovenfor omtalt, indeholder Alkoholgærsvampene sæd-
vanlig selv saadanne hydrolysørende Enzymer. Zymasen frem-
stilledes første Gang 1896 af E. Buchner1). Hans Fremgangs-
maade var følgende. Godt vasket og for Humleharpix ved
Sigtning renset Bryggerigær (baade Under- og Overgær kan
benyttes) befriedes for den største Del af Vandet vodPiesning i
5 Minutter ved 50 Atms. Tryk. Den tilbageblevne Gærkage
blev æltet godt sammen med 1 D. fint Kvartsand og 0,25 D.
Infusoriejord. Det derved vundne næsten hvide, tilsyneladende
tørre Pulver blev derefter revet godt i en Porcellænsmorter,
hvorved det snart skiftede Farve, blev graabrunt og antog et
fugtigt, dejagtigt Udseende. Endelig vandtes af denne dej-
formige Masse ved Presning under et jævnt stigende Tryk indtil
300 Atm. en Pressesaft, der efter Filtrering gennem almindeligt
Filterpapir dannede en temmelig tyktflydende, i gennemfaldende
Lys næsten klar Vædske af gul til brunliggul Farve. I denne
Pressesaft indeholdtes flere Enzymer, saaledes de foran omtalte
hydrolyserende Enzymer, Invertase og Maltase, endvidere et
i) Ber. 30, 117, 1110, 2668 (1897) og: E. Buchner, H. Buchner und
M. Hahn: Die Zymasegärung. Munchen og Berlin. 1903.