Lærebog I Organisk Kemi

21 saa er det vel øjensynligt, at Brintatomernes Antal forholder sig til Ilt- atomernes som 2:1; men Forholdet 6.40:3.51 er ikke saa simpelt, at man umiddelbart kan udtrykke det hele i Tal. I saadanne Tilfælde anvendes Kædebrøk. Af den foreliggende Analyse findes da 640 ---=1-4-1 351 T+T 5 11 6 Altsaa Kulstofatomernes Antal: Brintatomernes = 6:11 men da Brintatomernes Antal : Iltatomernes — 2:1 faas ialt: 12:22:11, og Forbindelsens Formel — Cj.jHajOn. Undertiden er Analysen ikke tilstrækkelig til paa Basis af den at op- stille en Formel. Har en Kulbrinte givet 85.15 °/0 Kulstof og 14.85 °/0 Brint, vil de fundne Procenttal, indenfor de uundgaaelige Forsøgsfejl, passe ikke blot paa C15H32, men paa en Mængde højere Paraffiner. I krystalliseret Æggehvide fandtes 51.48 °/0 C, 6.76 °/0 H, 18.14°/0 N, 0.96 °/0 S, 22.66 °/0 O, men den heraf beregnede Formel1): C72oH1134N218S50248 garanteres langtfra ikke af Analysen. C. Molekulærformlen. Til at bestemme Molekulærformlen er, som det vil vides fra den uorganiske Kemi, Bestemmelsen af Forbindelsens Damp- tæthed vort vigtigste Middel, idet Molekulet2) efter Avogadro’s Lov er det dobbelte af Damptætheden med Iltens Damptæthed = 16. Men da ikke alle Forbindelser er flygtige, maa man hyppig hjælpe sig med andre Metoder, der dog ingenlunde yde den samme Sikkerhed. I. Damptæthedsbestemmelse sker væsenli^ paa 2 forskellige Maader: a) ved at bestemme, hvor meget et givet Rumfang af Forbindelsens Damp vejer, b) ved at bestemme, hvor stort et Rumfang en given Vægt- mængde af Substansen indtager i Luftform. Det første af disse Principer anvendes i Dumas’ Metode3) (1826) og de Afændringer, som skyldes Pettersson og Ekstrand4), Pawlewsky5) og Schall6). Det sidste Princip ligger til Grund for Gay Lussac’s Me- x) Stohmann og Langbein J. pr. Ch. [2] 44, 345 (1891). 2) Se U. Ch. 7. Grundbegr. 21. 3) A. ch. ph. 33, 341. 4) Ber. 13, 1191 (1880). 5) Ib. 16.1293 (1883). 6) Ib. 18, 2068 (1885).