Lærebog I Organisk Kemi

22 tode* 1) (1811) og de Afændringer deraf, som skyldes A. W. Hofmann2), der lod Substansen fordampe i et Barometervacuum af betydelig Størrelse; Goldschmidt og Ciamician3), der vejede det Rumfang Kvægsølv, Dam- pen fortrængte, og V. Meyer4), der maalte det Rumfang Luft, Dampen fortrængte. Om disse og andre Metoder og deres Udførelse læres i Fysiken. Damptætheden maa sædvanlig bestemmes ved en Temp., der ligger betydeligt over Forbindelsens Kogepunkt, for at de Uregelmæssigheder, som hyppig finder Sted i Nærheden afFor- draabningspunktet, ikke skal faa Indflydelse. Eksempelvis iagttog C ah o urs for Eddikesyre (C2H4O2 —60; Dt = 30; Kp. 118°) følgemde Damp- tætheder: ved 180° 150° 170° 190° 220° 240° 270»° 44.9 39.5 35.9 34.4 30.8 30.2 30.2 2. Andre fysiske Metoder. Af saadanne har især Bestem- melsen af Fry sepunktsnedsættelsen og Kogepunktsfor- højelsen af Opløsninger i Forhold til det rene Opløsningsmiddel faaet praktisk Betydning. Fra den uorganiske Kemi5) vil er- indres de Love, Raoult i saa Henseende har fundet. Hvis Ig af et organisk Stof, opløst i 100g af et Opløsningsmiddel, ned- sætter dettes Frysepunkt P°, vil et Grammolekule af det opløste Stof, opløst i samme Mængde af Opløsningsmidlet, nedsætte det MP°, og denne Størrelse, den molekulære Frysepunktsnedsæt- telse, er konstant for samme Opløsningsmiddel. Vi vil kalde den C. For følgende, hyppigere anvendte Opløsningsmidler har man fundet: Frysepunkt c Vand 0° 18°.5 Iseddike 17° 39° Benzol 5°.5 50° (tørt) Nitrobenzol 5°.7 70° Phenol 40° 75° Naphtalin 80° 69° Bromæthylen 9°.4 117° Palmitinsyre 62° 44° Afvejes altsaa en vilkaarlig Mængde a af det Stof, hvis Molekule søges, og opløses den i b g af Opløsningsmidlet, vil 100 g åf dette inde- A. ch. 80, 218; Thenard: Traité de ch. 1, 63, 181. Paris. 1813. 2) Ber. 1, 198 (1868); 9, 1304 (1876). 3) Ibid. 10, 641 (1877). 4) Ibid. 11, 2253 (1878). 5) U. Ch. 86. Grundbegr. 110 ff.