Lærebog I Organisk Kemi

23 holde -100 a g opløst. Viser nu denne Opløsning en Frysepunktsnedsættelse af p°, vil man have 100 a ,, „ , , 100 a C —;: p — M : C, hvoraf M = —r------ b bp Det vil erindres, at Metoden ikke er anvendelig paa Elek- trolyter, idet disse i Opløsningen antages at spaltes mere eller mindre fuldstændig til Ioner, der hver for sig virker som et Molekule, og at Konstanten derfor, naar det samlede Antal af Molekuler og Ioner er i, viser sig i Gange for stor. Men der gives ogsaa Tilfælde, hvor Opløsningsmidlet har den Virkning paa det opløste Stof, at Konstanten viser sig for lille. Dette kan ikke vel förstaas uden ved at antage, at flere Molekuler associerer sig. Denne Virkning har flere iltfri Opløsningsmidler f. Eks. Benzol, Bromoform, Bromæthylen, Naphtalin paa hydrox- ylholdige Stoffer som Alkoholer og Syrer. I Reglen er For- holdet det, at to Molekuler af disse forener sig til et. Asso- cialionen stiger med tiltagende Koncentration ligesom Disso- ciationen med aftagende. Efter Frysepunktsnedsættelsesmetoden er især Molekulerne af Sukkerarter o. lign. Forbindelser bestemte. Kogepunktsforhøjelsen af Opløsninger følger ganske de samme Regler som Frysepunktsnedsættelsen. Forhøjer 1 g or- ganisk Stof, opløst i 100 g af Opløsningsmidlet, dettes Koge- punkt II Grader, vil et Grammolekule M, opløst i samme Mængde Opløsningsmiddel, frembringe en Kogepunktsforhøjelse af MZZ Grader og M/Z være konstant for samme Opløsningsmiddel. Vi vil kalde denne Konstant JT. For nogle hyppigere anvendte Op- løsningsmidler har man fundet: Kogepunkt r Acetone 56° 17°.l Æther 35° 21°.l Nitrobenzol 20° 500.4 Ghloroform 61°.2 36°,6 Vand 100° 5°.2 II er altsaa gennemgaaende mindre end P. J) Z. ph. Ch. 2, 638; 7, 323; 15, 673; 21,239; 22,616 (1897). 2) Ber 24 1432 (1891); Miller og Kiliani Lehrb. d. anal. Ch. Munchen. 4. Aufl. 587. 3) Z. ph. Ch. 2,964; 3,113,205; 4,497.