Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Metoder til nemt at bestemme Opløsningers Frysepunkt er især an-
givne af Beckmann1), Baumann og Fromm2) og Eykman3). Til Be-
stemmelse af Opløsningers Kogepunkt har Beckmann1) ogsaa givet Me-
toder; men nemmere er dog de af Land s berger2) og Smits3) angivne.
Den sidste gælder særligt vandige Opløsninger.
3. Kemiske Metoder til Bestemmelse af Molekulærformlen
er i Reglen usikre, naar man ikke ved simple Reaktioner kan
aflede den omspurgte Forbindelse af en anden med bekendt Mo-
lekule eller omvendt omdanne den til en anden med bekendt
Molekule.
Et Eksempel maa oplyse, hvilke Forhold her især kommer i Betragtning.
Ravsyrens Sammensætning findes ved Elementæranalyse — C2H3O2.
Dens Sølvsalt er sammensat C2H2AgO2 = C2H2O.OAg, og den danner et
Bromsubstitut C2H2BrO2. Alt dette passer med den anførte Formel. Men
denne afledes af Kulbrinten C2H5, som har et ulige Antal Brintatomer.
Desuden giver Ravsyren 2 Ammoniaksalte C2HSO2 + NH3 og C4H6O4NH3.
Man kender et andet Bromsubstitut C4H5BrO4, og den danner 2 Æthylsalte,
som har Formlerne C2H2(C2H5)O2 og C4H5(C2H6)O4. Den maa derfor mindst
have Molekulet C4H6O4, men et Multiplum deraf er dog ingenlunde udeluk-
ket. Nu har imidlertid det første af de nævnte Æthylsalte Damptætheden
87, svarende til Molekulet C4H4(C2H5)2O4’, og herved, men ogsaa først herved,
er Molekulærformlen C4H6O4 for Ravsyren slaaet fast. Den stadfæstes
yderligere ved, at man kan fremstille Syren syntetisk ved i Æthylenbromid
CH2Br
■ TI n at erstatte de 2 Bromatomer med 2 Carboxylgrupper.
i12 Dl*
D. Den rationelle Formel.
Angiver en Formel blot, hvormange At. Kulstof, Brint, Ilt
osv., der findes i Forbindelsens Molekule, kaldes den en empi-
risk Molekulærforme 1. En saadan er imidlertid aldeles util-
strækkelig til at karakterisere en Forbindelse. Vi kender nemlig
overmaade talrige Forbindelser, som har samme empiriske
Molekulærformel, men aldeles forskellige Egenskaber (isomere
Forbindelser). Vi nødes derfor til at gaa et Skridt videre
og saa vidt mulig anvende rationelle Formler o: saadanne.
som giver et Billede af den atomistiske Struktur, idet de tager
Hensyn til Forbindelsens Dannelsesmaade, Omdannelser og
Sønderdelinger (Metamorfoser) og derved giver en Forklaring
af de isomere Forbindelsers forskellige Forhold og Reaktioner.
*) Z.ph.Ch. 4,540 (1889); 8,223; 15,656; 21, 245; 40,129, (1902). 2) Ber.
31, 458 (1898). 3) Z. ph. Ch. 39. 415 (1902).