Lærebog I Organisk Kemi

410 snart i Bladene (The), snart i Blomster, Frugter (Dividivi, S. 412), Rødder osv., sandsynligvis altid som Omdannelsesprodukt af Gallus- garvesyre (s. nedenfor). Den fremstilles 1) af denne (eller af pulveriserede Galæbler) ved en Gæringsproces, hvorved visse Svampformer er medvirkendex), eller lettere ved at koge Garve- syre med fortyndet Saltsyre og inddampe Vædsken, hvoraf da Gallussyren udkrystalliserer ved Henstand og Afkøling2). Gallus- syre danner fine, silkeglindsende Naale, der indeholder 1 Mol. Krystalvand, som gaar bort ved 100°. Ved omtrent 200° smelter den og spaltes derpaa snart til Kulsyre og Pyrogallol (S. 378 Og 384). Den maa derfor have de 3 Hyclroxyler vicine. Det samme gælder en isomer Syre, Pyrogallolcarbonsyre, som kan faas ved Opvarmning af Pyrogallol med surt Kaliumcarbonat3). Sml. Kolbe’s Proces S. 404. Men hvilken af dem, der er 1.2.3.4 og hvilken 1.2.3.5 (de eneste mulige Former), er ikke ganske sikkert. Gallussyre er tungt Op- løselig i Æther og i koldt Vand, let i varmt Vand og i Vinaand, ret letopløselig i Eddikeæther. Gallussyre danner som 1-basisk Syre kun normale Alkylsalte, men da den samtidig er trivalent Phenol, giver den med Chloracetyl Triacetylgallussyre, C6H2<^øC^3°^, og kan den efter Omstændighederne ombytte indtil 4 At. Brint med Metal. Ved Overskud af stærkt alkaliske Baser tiltrækker Saltene hurtig Ilt af Luften og farves røde, blaa eller grønne, idet de tilsidst fuldstændig destrueres. Med Jernchlorid giver en vandig Opløsning af Gallussyre et blaasort Bundfald af veks- lende Sammensætning, men som baade indeholder Ferro- og Ferridsalt. Den fælder ikke Alkaloidsalte eller Limopløsning og forener sig ikke med Hudens limgivende Væv (sml. Garvesyre). Fri Gallussyre reducerer let Salte af ædle Metaller under Ud- skillelse af Metallet og reducerer Fehling’s Vædske. Den an- vendes som Fremkalder i Fotografien, til Fremstilling af Pyro- gallol og til forskellige Farvestoffer. Ved Opvarmning med kone. Svovlsyre danner den Rufigallussyre (S. 445). Ved Opvarmning i vinaandig Opløsning med Arsensyre (som herved ikke for- andres) gaar den under Tab af ’/a Mol. Vand over til Anhydridet Scheele. 1786. 2) Stenhouse. Phil. Mag. 22, 419 (1843). 3) Ko- stanecki. Ber. 18, 3205 (1888).