Lærebog I Organisk Kemi

432 De Argumenter, der anføres til Fordel for de »chinoide« Formler1), maa dog i det hele siges at være svage, og i [ de allersidste Aar er der fra fremragende Kemikere fremkommet en hel Række Undersøgelser, som afgjort taler imod dem2). Der er jo desuden noget besynderligt i, at Au- rinerne og Phtaleinerne begge farves stærkt af Alkalier, men at dette med de chinoide Formler for de sidstnævnte skal bero paa Dannelsen af en Chinongruppe, for de førstnævnte derimod enten paa, at en Chinongruppe tilintetgøres: u G = C6H4 -- O + KOH = = C(OH).C6H4.OK, en Proces, der hos Phtaleinerne netop fremkalder Affarvning (S. 431 n) — eller paa, at Phenolet omdannes til Phenolat: (HO.C6H4).2 = C = C6H4 = 0 + 2 KOH = (KO.C6H4)2 = C = C6H4 = 0), hvad der ikke er mindre paafaldende, end at Rosanilincarbinolet farves ved at gaa over til Alkylsalt. IV. Andre aromatiske Kulbrinter. A. Phenylpar affiner. Ligesom Toluol kan opfattes som Phenylmethan, kan selv- følgelig Æthylbenzol opfattes som Phenylæthan osv., hvoraf man da igen vil kunne have Diphenylæthan, Triphenylæthan osv. Af saadanne Forbindelser kendes mange. Af disse skal her blot kort omtales symmetrisk Diphenylæthan og nogle mærkelige Afledningsprodukter deraf: s-Diphenylæthan3), C6H5.CH2.CH2.C6H5, (Dibenzyl) faas ved Opvarmning af Benzylchlorid med Natrium, Udtrækning af Massen med Æther og Fordampning af denne, som farveløse Krystaller (Smp. 52°, Kp. 284°). Den tilsvarende Ketonalkohol: *) Se Nietzki 1. c. E. Fischer og Jennings. Ber. 26, 2221 (1893) Miolati. ib. 1789, 28, 1696 (1895). Tortelli. ib. 1702. Hantzsch og Ossvald. Ber. 33, 278 (1900), 37, 3434 (1904). 2) Wi Ils tätt er og Pfannenstiel. Ber. 37, 4606 (1904). R. Meyer og Spengler. Ber. 36, 2949 (1903). Baeyer. Ber. 38, 570, 580, 1162 (1905). 3) Can- nizzaro og Rossi C. R. 53. 541 (1861).