Lærebog I Organisk Kemi

436 sønderdeler dets i kold Vinaand tungtopløselige, krystallinske Forbindelse med surt Kaliumsulfit med fortyndet Svovlsyre. Det kan ogsaa fremstilles syntetisk, bedst ved at henstille Benzaldehyd, Acetaldehyd og svag Natronlud ved c. 30° i 8—10 Dage, ud- ryste med Æther og destillere i luftfortyndet Rum1): _ H , C6H6.GH “ H,° + CH.CH0 c6h8.ch o + CH Ha .CHO Kanelaldehyd er en farveløs Olie af stærk Kanellugt, og som let, allerede i Luften, ilter sig til Kanelsyre. For sig kan det ikke destilleres, men let i Vanddamp. Kanelsyre2) C6h5.ch=CH.CO.OH (/J-Phenylacrylsyre) forekom- mer i Balsamer (Tolu- og Perubalsam, og især Storax), dels fri, dels som Alkylsalte. Den fremstilles: 1. Af flydende Storax, der indeholder Styrol (S. 434), fri Kanelsyre, kanelsurt Cinnamyl (Styracin), kanels. Phenyl- propyl, lidt kanels. Benzyl (Cinnamein) og Kanelsyreætheren af et ikke nærmere bekendt, alkoholagtigt Stof, Storesin. styrolet fjernes ved Ophedning med Vanddamp. Resten filtreres i Dampbad gennem Tøj og henstilles derpaa 2 Dage med 4-Procents Natronlud, som opløser den frie Kanelsyre og noget Storesin, der kan fældes med Kulsyre. Af Filtratet udskilles derpaa Kanelsyren med Saltsyre3). Den med kold fortyndet Na- tronlud behandlede Storax koges derpaa vedholdende med 8 Procents Na- tronlud, saalænge der gaar Oliedraaber af Kanelalkohol over. Af Natron- opløsning og Vaskevand fældes Kanelsyren med Saltsyre4). Den fældede Syre omkrystalliseres af kogende Vand eller kogende Ligroin. Den kan ogsaa fremstilles: 2. Syntetisk ved Perkin’s Reaktion nemlig ved Ophedning af Benzaldehyd (eller Benzalchlorid), vandfrit Na- triumacetat og Eddikesyreanhydrid5). Simplest opfattes Processen saaledes: C6H5.CH O~ _ C6H5.CH 4- CH H^.CO.ONa “ CH.CO.ONa + H2° og Eddikesyreanhydridet som Afvandingsmiddel. At Forholdet er dette, og ikke det omvendte, nemlig at det er Eddikesyreanhydridet, der J) Krszysica Ber. 17, 2117 (1884). 2) Trommsdorff 1780. Dumas og Peligot. A. ch. ph. 57, 305 (1834). ») v. Miller. A. 188, 196 (1877). 4) Beilstein og Kuhlberg. A. 163, 123 (1872). 5)Per’kin. J ch. soc. 31, 389 (1877). Gatt. 268.