Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
536
b. Pi’oteinstoffer i Plantefrø.
I Planternes Frø findes en Række Proteinstoffer, der har
stor Betydning som Næringsmidler; i andre Plantedele findes
de kun i ganske underordnet Mængde. Den første, der indgaaende
undersøgte disse Stoffer, var H. Ritthausen1); af senere maa især nævnes
Th. Osborne2). Saa godt som alle de herhen hørende Stoffer er
uopløselige i Vand og har svagt sur Karakter; de kan derfor
ligesom de egenlige Globuliner opløses i fortyndede Alkalier og
udfældes paany ved Neutralisation med Syrer. Nogle af dem
(Ed es ti nerne) er ogsaa ligesom Globulinerne opløselige i svage
Saltopløsninger, andre (Plantecaseinerne) derimod ikke,
og endelig findes der i Kornsorternes Frø, derimod ikke i Bælg-
planternes eller Boghvedens eller i de oliegivende Frø, Protein-
stoffer, der er opløselige i middelstærk Vinaand (Glutengliadin).
Behandles f. Eks. Hvedemel med koldt, Vand, udtrækkes
et Plantealbumin,'der koagulerer ved lidt over 50n, men kun
udgør nogle faa Procent af Melets samlede Proteinstofmængde.
Af Resten udtrækker en svag Saltopløsning Edes tin, men
ogsaa dettes Mængde er sædvanlig mindre end 10% af det
samlede Proteinstofindhold. Æltes det saaledes behandlede Mel
med Vand paa en Sigte, kan man ved Vaskning under stadig Tilløb
af Vand, saalænge dette bliver mælket, fjerne al Stivelse (S. 304),
og tilbage bliver da en gulgraa, elastisk Masse, der indeholder
Hovedinængden af Melets Proteinstoffer og kaldes Gluten. Paa
lignende Maade som Hvedemel forholder Rugmel og tildels ogsaa
de andre Melsorter sig. Gluten er en Blanding, der rimeligvis
bestaar af Glutencasein, som er uopløseligt, og Gluten-
gliadin (Glutin3), der er letopløseligt i Vinaand paa 50 til 60
Procent.
Edestin forekommer altsaa kun i ringe Mængde i Korn-
sorterne; i større Mængde og undertiden krystallinsk findes det
i forskellige Nødder, i Græskarfrø, Hampefrø o. fl. Det frem-
x) Die Eiweisskörper der Getreidearten, Hiilsenfruchte und Ölsamen.
Bonn. 1872. 2) En Række af Osborne’s Undersøgelser findes
samlede i V. Griessmayer: Die Proteide der Getreidearten etc.
Heidelberg. 1897. 3) Kjeldahl. Carlsb. L. M. 5, XII (1900).