Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
560
4. Silkelim og Silkefibroin.
Raasilke bestaar hovedsagelig af Silkefibroin (omtr. i) 2/s
af Vægten) overtrukket med Silkelim (Sericin, omtrent x/4
af Vægten). Udkoges Silken med Vand, bedst under Tryk,
bliver Fibroinet tilbage som en hvid eller gullighvid, giindsende
Masse af Silkens Form, medens Sericinet gaar i Opløsning og
kan fældes ved forsigtig Tilsætning af Eddikesyre paa
som en Gelée, der vaskes med Vand, Alkohol og Æther.
Medens Fibroinet er uopløseligt i Vand ligesom i kolde,
fortyndede Syrer og Alkalier, forholder Silkelim sig nærmest
som Lim; det buldner ud i koldt Vand, men giver med varmt
Vand Opløsninger, der ved rolig Henstand og Afkøling gelatinere,
om end langsommere end Limopløsninger. I Modsætning til Lim
fældes Silkelim under bestemte Forhold saavel af Mineralsyrer
som af Eddikesyre.
Silkelim og Fibroin indeholder over 18 °/0 Kvælstof, Svovlbestemmelser
foreligger ikke. Spaltningsprodukterne frembyder i flere Henseender In-
teresse. Se S. 556.
C. Proteinstoffernes Spaltningsprodukter.
Ved Opvarmning i vandig Opløsning, ved Indvirkning af
Enzymer eller ved Behandling med Syrer eller Alkalier spaltes
Proteinstofferne mere eller mindre fuldstændigt. Især de Spalt-
ningsprodukter, der faas ved Opvarmning med stærk Saltsyre
eller middelstærk Svovlsyre, har i den nyeste Tid givet et Ind-
blik i Proteinstofmolekulets Bygning; disse skal derfor først be-
skrives og derefter de ved Enzymvirkninger dannede, tildels
mere sammensatte Spaltningsprodukter.
1. Syrespaltning.
Opvarmes et Proteinstof med 3—4 D. kone. Saltsyre, gaar
det lidt efter lidt i Opløsning med en smudsig violet Farve2),
i) S. Bondi: Z. phl. Ch. 34, 499 (1901). 2) Farven hidrører fra større
eller mindre Mængder af de endnu kun lidet kendte Humin- eller
Melanoidinstoffer, der, naar de dannes ved Spaltning af Protein-
stoffer, altid er kvælstofholdige.