Lærebog I Organisk Kemi

567 For begge disse Skemaer gælder det imidlertid, at Overgangen mellem de enkelte Led ikke er skarp, og at der under samme Navn, f. Eks. Pep- toner, indbefattes Produkter med vidt forskellig Sammensætning, og det ikke blot saaledes, at de tryptiske Peptoner er forskellige fra de peptiske, men at der indenfor hver af disse Grupper findes store Forskelligheder. De Egenskaber, der sammenknytter Stofferne i Skemaernes enkelte Led, er hovedsagelig fælles Fældnings- og Udsaltningsforhold ). Størstedelen af de her nævnte Spaltningsprodukter har, i Modsætning til de primære, en lignende, om end ikke fuldt saa kompliceret Bygning som de genuine Proteinstoffer; de hen- regnes derfor sædvanlig til de egenlige Proteinstoffer, men for Sammenhængens Skyld omtales de først her. a. Acidalbuminer og Alkalialbuminater. Behandles genuine Proteinstoffer med Mineralsyrer eller Al- kalier, opløses de efter Omstændighederne hurtigere eller lang- sommere i Form af Acidalbuminer eller Alkalialbuminater, der ikke fældes ved Kogning. Samtidig opstaar dog sikkert Spaltnings- produkter (Albumoser«) osv. helt ned til Aminosyrer). Sikrest fremstilles Acidalbuminer og Alkalialbuminater derfor ved at opløse i Forvejen de- naturerede Proteinstoffer i den netop nødvendige Mængde Syre eller Al- kali. Acidalbuminerne udskilles allerede, naar deres Opløsningei næsten fuldstændig neutraliseres med Alkali, thi de er vel op- løselige i Vand, men ikke i fortyndede Saltopløsninger. Alkali- albuminaterne fældes derimod først ved stærkere Saltkoncentra- tioner. Neutraliseres ogsaa den i Acidalbuminerne indgaaende Syre, eller den i Alkalialbumin aterne indgaaende Base, ud- skilles de tilsvarende denaturerede Proteinstoffer, og det viser sig da, at disse, selv om Acidalbuminet eller Alkalialbuminatet hidrørte fra samme genuine Proteinstof, ikke er identiske. Acidalbuminer og Alkalialbuminater bliver herefter at op- i) En Metode til kvantitativ Bestemmelse af de forskellige Grupper af Proteinstofspaltningsprodukter er udarbejdet af H. Schjerning. Fr. B3, 263 (1894); 34, 135 (1895); 35, 285 (1896); 36, 643 (1897); 37- 73 og 413 (1898); 39, 545 og 633 (1900). i) 2) Maas. Z.’phl. Ch. 30, 61 (1900).