Lærebog I Organisk Kemi

569 ved deres hydrolytiske Spaltningsprodukters Mængde og Be- skaffenhed1). Albumoserne er hvide, amorfe Pulvere, som er letopløselige i Vand og svage Saltopløsninger. De staar endnu de genuine Protein stoffer temmelig nær. De giver rød til rød- violet Biuretreaktion og farves gule af Salpetersyre. De kan, om end langsomt, diffundere gennem dyriske Blærer. c. Peptoner. Ved yderligere Spaltning af Albumoserne dannes Peptoner, der adskiller sig fra Albumoserne ved ikke at kunne udsaltes. Derimod er Grændsen mellem Peptonerne paa den ene, og Po- lypeptider og Aminosyrer paa den anden Side langtfra skarp. Peptonerne ligner Albumoserne meget; de er hvide eller gullige, amorfe, hygroskopiske Pulvere, der er yderst let op- løselige i Vand. De er svovlfrie, og Biuretreaktionen er rent rød. Af de fleste sædvanlige Fældningsmidler for Proteinstoffer fældes Peptonerne ikke. Derimod fældes de i Reglen i nogenlunde kone. Opløsning af Alkohol, ligeledes af nogle Alkaloidreagenser (Garve- syre, Jod i Jo.dkaliumopløsning, Phosphorvolframsyre og Phosphor- molybdænsyre). I JornaiTunoniakalun, opløst i en mættet Am- moniumsulfatopløsning, har man et udmærket Middel til Frem- stilling af Peptoner i ren Tilstand2). Ad denne Vej har Si eg fri ed3) af pepsinfordøjet Fibrin og Gelatine fremstillet 3 Peptoner: C21H34N6O9 C21H36N6O1o c23h39n7o10 Fibrinpepton a Fibrinpepton p Gelatinepepton De reagerer surt, uddriver Kulsyre af Carbonater, er stærkt venstre drej ende og danner flere, vel karakteriserede Salte. Mo- *) Om disse ret indviklede Forhold se især: Kuhne, Chittenden og Neumeister. (Samlet Fremst. i: R. Neume ister. Lehrb. d. phl. Ch., 2. Aufl. 228-33. Jena. 1897). Hofmeister, Pick og Zunz. (Samlet Fremst. af F. Hofmeister i: Ergebnisse der Phy- siol. 1, 778 [1902]. Om en systematisk Undersøgelse af de Albu- moser, der findes i Witte’s Pepton (S. 539) se Pick. Z. phl. Ch. 24, 246 (1897), 28, 219 (1899). Beitr. 2, 481 (1902). 2) Ber. 33, 2851 (1900). Z. phl. Ch. 35, 164 (1902). 3) Ber. 33, 3568 (1900). Z. phl. Ch. 38, 259, 262 (1903). Curt Borkel. Ib. 289, 303. Scheermesser Ib. 37, 363 (1903). F. Muller. Ib. 38, 269.