Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

lodret Cy- hvor 7^ og R2 ere Hovedkrumningsradierne for Overfladen; den ■ HAARRØRSVIRKNING. 125 Laplaces Behandlingsmaade kan anskueliggøres saaledes. Lad ADEB være en Vædskes plane Overflade og C en Vædskedel, som ligger under Vædskens Overflade. Denne Vædskedel til- trækkes af de andre Dele afVædsken med en Kraft, der afhænger af Afstanden og aftager meget hurtig, naar Afstanden vokser. Vi kunne antage, at denne Kraft er uden Betydning, naar Afstanden er større end en vis meget lille Størrelse a. Beskrives nu med Radius a en Kugle ABIH omkring C, har man kun at tage Hen- syn til de Vædskedele, som ligge inden for Kuglens Overflade. Naar denne Kugle ikke skærer Vædskens frie Overflade, vil C drages lige stærkt til alle Sider; Kræfternes Resultant er da Nul; skærer den derimod Overfladen, som det er for- udsat i Figuren, vil der paa C virke en vis Kraft CL, som er vinkelret paa Vædskens Overflade. Paa samme Maade ville alle de Vædskedele paa- virkes, hvis Afstande fra Vædskens Overflade ere mindre end a. Lad nu DEFG være en linder med Grundflade DE = dS og Højde DF — a. Kaldes Sum- men af alle de Kræfter, der virke paa de Vædskedele, der findes i denne Cylinder, dX, saa vil der paa Fladeelementet FG = dS virke en Kraft dX, og en Fladeenhed i denne Dybde vil paavirkes af en Kraft K — dX/dS. Dette Tryk vil forplante sig igennem hele Vædsken, og man kan, da DF = a er en meget lille Stør- relse, betragte Trykket K som virkende paa Overfladen selv. Der er Grund til at antage, at K er et meget stort Tryk, efter v. d. Waals er det for Vand over 10 ooo Atmosfærer; noget sikkert ved man dog ikke derom. Forholder det sig virkelig saaledes, maa en Vædskes Vægtfylde tæt ved dens Overflade være ikke lidt mindre end i det indre; med Sikkerhed har det dog ikke været muligt at paavise noget saadant. Havde Overfladen ikke været plan som AB, men konveks som MN, vilde Trykket paa Fladen FG være større end K\ efter Beregningen faas, at Trykket P i dette Tilfælde er udtrykt ved