KOGNING.
M7
Foruden det ydre Tryk virke ogsaa Vædskens eget Tryk og
det fra Sammenhængskraften hidrørende Tryk til at modvirke
Dampdannelsen. Lad os betragte et Punkt i Vædsken, der ligger
tæt ved en Dampboble; Trykket i dette Punkt er da en Sum af
3 Størrelser, nemlig den ydre Lufts Tryk H, det fra Sammen-
hængskraften hidrørende Tryk, der, naar Vædskeoverfladen er plan,
kan sættes lig K, hvor K kun afhænger af Vædskens Temperatur,
og endelig Vædskens eget Tryk, som er lig % naar h er Af-
standen fra Vædskeoverfladen og q Vædskens Vægtfylde. Det sam-
lede Tryk i det betragtede Punkt er altsaa
H -f- A -f- /iq .
Men vi kunne ogsaa bestemme dette Tryk ved at gaa ud fra
Dampboblen; kaldes Damptrykket i den p, og er dens Radius R,
bliver Trykket ogsaa lig
. , „ 2 C
R+ v
Men maa altsaa have
2 C
p = H+h1l + ~.
K
Har Draaben en kendelig Størrelse, bliver det sidste Led i Ud-
trykket for p forsvindende; men i Virkeligheden maa Boblen fra
først af være meget lille; antages at den begynder med at have
R — o, bliver Haarrørskraftens Virkning altsaa meget stor, saaledes
at den vil kunne forhindre Dampdannelsen, selv om Temperaturen
er langt over Kogepunktet. Man slutter heraf, at Dampene enten
maa dannes ved Karrets Vægge, hvor de her omhandlede Be-
tragninger ikke finde Anvendelse, eller at der oprindelig frem-
kommer Luftbobler, som mættes med Damp og derefter vokse.
Særlig let vil dette kunne ske ved Karrets Vægge, hvis det ikke
er befriet for vedhængende Luft. Men selv om der findes saa-
danne Luftbobler, vil dog Kogepunktet, paa Grund af Sammen-
hængskraftens Indflydelse, komme til at ligge højere, end det
ellers vilde være Tilfældet. Er f. Eks. Ä = 0.001 cm., faas, da C
for Vand er lig 81, at 2(7/2?= 162000 Dyn pr. Kvadratcentimeter.
Da en Atmosfæres Tryk er omtrent 106 af det samme Slags En-
heder, bliver det her omhandlede Tryk i mm. Kvægsølv
760 ■ 162000
I o*