ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
148 FORDAMPNINGSVARME. Derved vil Kogepunktet omtrent stige 40. Dog er Virkningen noget mindre, fordi den her anvendte Værdi for C gælder ved almindelig Temperatur; den aftager noget, naar Temperaturen vokser. Hermed stemmer det godt overens, at Vand, der er befriet for Luft, vanskelig bringes i Kog. Har man kogt Vand nogen Tid i et Reagensglas, kan man ved at hælde lidt Olie oven paa Vandet, forhindre det i at optage Luft paa ny, mens det afkøles. Opvarmes dette Vand igen, vil det maaske først komme i Kog ved iio° C,, men Kogningen er da saa voldsom, at en stor Del af Vædsken slynges ud af Karret. En Vædske, der er gjort luftfri og opvarmet til Kogepunktet eller derover, bringes til at koge voldsomt, ved at der kastes Sand ned i den, eller ved, at der ad galvanisk Vej fremkaldes en Luftudvikling i Vædsken. Det er meget sandsynligt, at rent Vand overhovedet ikke kan koge; derfor taler især nogle Forsøg af Krebs. Ophedes en Vandhammer, vil ingen Kogning indtræde, inden Temperaturen er stegen til henved 1500 C., og den vil da i Reglen sprænges. Op- varmer man den til ioo° C. og derefter brækker Spidsen af, finder en livlig Fordampning Sted, men selv om man ved hurtig Op- varmning bringer Temperaturen op til 2000 C., finder, i det mindste i enkelte Tilfælde, ingen Kogning Sted; Vandet bliver blot ved med at fordampe fra Overfladen, indtil der ikke er mere tilbage. FORDAMPNINGSVARME. Man har ofte Lejlighed til at bemærke, at der medgaar en betydelig Varmemængde, naar en Vædske antager Dampform. Især er den derved fremkomne Af- køling kendelig, naar man har med en meget flygtig Vædske at gøre. Stilles i et aabent Kar, der indeholder lidt Æter, et Reagensglas med lidt Vand i Bunden, og sendes en Luftstrøm ned i Æteren, ville de opstigende Luftbobler mættes med Æterdam- pene; dertil forbruges saa megen Varme, at Æterens Temperatur synker under 0° C., og Vandet fryser. Til et andet Forsøg, der viser det samme, benyttes Wollastons Kryofor eller Frostflytter (Fig. 50). I Kuglerne A og C er der Vand, og for øvrigt er der kun Vanddamp i Apparatet. Omgives Kuglen A med en Kulde- blanding, vil der finde en hurtig Fordampning Sted i C; dertil medgaar der saa megen Varme, at Vandet i C snart bliver o° C. og derefter fryser. Naar der, som ved Kogning, dannes en stor Mængde Damp