Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
FORDAMPNINGSVARME.
Derved vil Kogepunktet omtrent stige 40. Dog er Virkningen
noget mindre, fordi den her anvendte Værdi for C gælder ved
almindelig Temperatur; den aftager noget, naar Temperaturen
vokser.
Hermed stemmer det godt overens, at Vand, der er befriet
for Luft, vanskelig bringes i Kog. Har man kogt Vand nogen
Tid i et Reagensglas, kan man ved at hælde lidt Olie oven paa
Vandet, forhindre det i at optage Luft paa ny, mens det afkøles.
Opvarmes dette Vand igen, vil det maaske først komme i Kog
ved iio° C,, men Kogningen er da saa voldsom, at en stor Del
af Vædsken slynges ud af Karret. En Vædske, der er gjort
luftfri og opvarmet til Kogepunktet eller derover, bringes til at
koge voldsomt, ved at der kastes Sand ned i den, eller ved, at
der ad galvanisk Vej fremkaldes en Luftudvikling i Vædsken.
Det er meget sandsynligt, at rent Vand overhovedet ikke
kan koge; derfor taler især nogle Forsøg af Krebs. Ophedes en
Vandhammer, vil ingen Kogning indtræde, inden Temperaturen er
stegen til henved 1500 C., og den vil da i Reglen sprænges. Op-
varmer man den til ioo° C. og derefter brækker Spidsen af, finder
en livlig Fordampning Sted, men selv om man ved hurtig Op-
varmning bringer Temperaturen op til 2000 C., finder, i det mindste
i enkelte Tilfælde, ingen Kogning Sted; Vandet bliver blot ved
med at fordampe fra Overfladen, indtil der ikke er mere tilbage.
FORDAMPNINGSVARME. Man har ofte Lejlighed til at
bemærke, at der medgaar en betydelig Varmemængde, naar en
Vædske antager Dampform. Især er den derved fremkomne Af-
køling kendelig, naar man har med en meget flygtig Vædske at
gøre. Stilles i et aabent Kar, der indeholder lidt Æter, et
Reagensglas med lidt Vand i Bunden, og sendes en Luftstrøm ned
i Æteren, ville de opstigende Luftbobler mættes med Æterdam-
pene; dertil forbruges saa megen Varme, at Æterens Temperatur
synker under 0° C., og Vandet fryser. Til et andet Forsøg, der
viser det samme, benyttes Wollastons Kryofor eller Frostflytter
(Fig. 50). I Kuglerne A og C er der Vand, og for øvrigt er der
kun Vanddamp i Apparatet. Omgives Kuglen A med en Kulde-
blanding, vil der finde en hurtig Fordampning Sted i C; dertil
medgaar der saa megen Varme, at Vandet i C snart bliver o° C.
og derefter fryser.
Naar der, som ved Kogning, dannes en stor Mængde Damp