SNONING.
203
En saadan Bøjning, som her er beskreven, kan dog ikke
ganske finde Sted, eftersom Strækningen af Fibrene over B og
Sammentrækningen af Fibrene under B frembringe Forandringer i
deres Tværsnit. Fibrene over B blive derved tyndere, de under
B tykkere; den nederste Del af Stangen vil derved faa et for-
størret, den øverste Del et formindsket Tværsnit. Dette vil igen
indvirke paa Tværsnittets Form og vil desuden have til Følge, at
de Fibre, der ikke strækkes, heller ikke ville ligge paa en Cylinder-
flade omkring Centerlinien gennem O.
Som Anvendelse af det ovenfor udviklede, betragtes det Til-
fælde, i hvilket en Stang er anbragt i vandret Stilling, og dens
er<e Ende er gjort fast, f. Eks. i en Mur. Ved Stangens frie Ende
er der ophængt en Vægt P, som vil bøje Stangen. Den vil da
bøje sig nedad; den største Krumning vil findes lige ved Muren.
Krumningsradius R i Afstand y fra Muren kan nu tilnærmelsesvis
findes ved at bemærke, at det Moment, der bøjer Stangen, er
naar Z er Stangens Længde; R bestemmes altsaa af
Ligningen
SNONING. Vi gaa her ud fra Betragtningen af et Rør, der
er begrænset af to cirkulære, konaksiale Cylindre med Radierne
r og rdr. Under Paavirkning af Kræf-
terne K, der virke paa den i Figuren
antydede Maade, vil et saadant Rør
blive snoet. For at vise, hvilke Form-
forandringer der herved foregaa, og for
at bestemme de Spændinger, der op-
staa i Røret, betragtes et Rumfangs-
element ABCD. Den Del af dets Over-
flade, som vender udad, begrænses af
Linierne AB og DC, der ere parallele
’Hed Rørets Frembringere, og af to
andre Linier AD og BC, der ere vinkel-
rette paa disse; de fire Længder AB,
CD og DA antages at være lige store, deres Længde uendelig
l*^e; den betegnes med a. Det vi her have for os, er i Virkelig-
heden et Legeme, hvis Grundflade er et Kvadrat med Sidelinie a,