SNONING.
205
Vi kunne nu beregne Momentet A af de Kræfter, der ud-
fordres for at sno en massiv Cylinder med Radius r og af Længden
i en Vinkel a. I dette Tilfælde haves, at kp = ra, og det søgte
Moment er altsaa
« .
>—I
nar*
17”
Det Moment, der udfordres til at sno en cylindrisk Stang,
afhænger altsaa ikke alene af Elasticitetskoefficienten E, men og-
saa af k, der bestemmer Forholdet mellem Sammentrækningen
paa tværs og Længdeforøgelsen paa langs ved Strækningen. Det
er altsaa muligt, naar E er bestemt ved Forsøg over Stangens
Strækning, at finde k ved at maale den Snoning a, et givet Moment
■A kan frembringe. Det er dog i Reglen lettest at erstatte denne
Maaling med Svingningsforsøg, navnlig naar man har Legemet i
Form af en Traad. Man ophænger da Traaden ved den ene
Ende og befæster til den anden Ende et Legeme, hvis Inerti-
moment J med Hensyn til Traadens Akse kan beregnes. Da A
er Momentet af de Kræfter, der udfordres for at sno Traaden en
Vinkel «, bliver Traadens Svingningstid t, bestemt derved, at
v> have altsaa her, at
i + k 471/y
E rl -
POTENTIEL ENERGI. Til at give et elastisk Legeme en
Formförändring udfordres der et Arbejde, hvis Størrelse afhænger
af Legemets Natur og Formforandringens Størrelse. Dette Arbejde
frembringer dog ikke alene Formforandringer, men ogsaa Varme-
toninger; den derved fremkomne Varme vil i Reglen ledes bort,
°8 derved mister Legemet en Del af den Energi, det har mod-
taget. Er det f. Eks. et luftformigt Legeme, som sammentrykkes,
omdannes hele den anvendte Arbejdsmængde til Varme, bortledes
denne Varme, saaledes at Luftens Temperatur forbliver uforandret
under Sammentrykningen, optager Luften ingen Energi under
Sammentrykningen, eller med andre Ord, Luftarternes potentielle
Energi er uafhængig af deres Rumfang. Naar man alligevel kan
benytte sammentrykket Luft til at udføre et Arbejde, ligger det