Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

o C4 POTENTIEL ENERGI. i, at denne Luft, idet den udvider sig, tager Varme enten fra sig selv eller fra Omgivelserne og omdanner denne Varme til Arbejde. For at finde det Arbejde, der medgaar til at strække en Stang, kunne vi tænke os, at Stangen er befæstet ved den øverste Ende, og at der ved dens nederste Ende er ophængt en Skaal, i hvilken man lægger Vægte. Derved vil Stangen blive forlænget; lad der, naar Stangen har faaet Forlængelsen l, være en Vægt P i Skaalen. Det Arbejde, som Vægtene have udført, kunne vi beregne saaledes. Vægtens Middelværdi er */« P, den har virket gennem Vejen l, dens Arbejde er altsaa V2 PI, og dette er altsaa det Arbejde, der medgaar til at give Stangen Forlængelsen l. Ogsaa her vil der fremkomme en Varmetoning i Stangen; den er dog kun meget lille; se vi bort derfra, kunne vi altsaa sige, at en Stang, der har modtaget en Forlængelse Z, har en potentiel Energi, der, naar P er den Kraft, der kan frembringe denne For- længelse, er lig 1/2 PI. Naar man sammentrykker en Stang med Kraften P, saa at dens Længde formindskes med l, faar den lige- ledes den potentielle Energi x/a PI. Da man i Ure og forskellige andre Mekanismer opsamler Energi i elastiske Legemer, har det sin Interesse at vide, hvor stor en Energimængde, der kan opsamles i et saadant Legeme. Naar, ligesom i det foregaaende (S. 199), K er den største Spæn- ding, en Kvadratmillimeter kan udholde, uden at Elasticitetsgrænsen overskrides, og a den Forlængelse, en Stang, hvis Længde er en Millimeter, derved vil modtage, faas, at den største potentielle Energi, en Kubikmillimeter kan optage, er x/2 Ka. Af Tabellen (S. 199) ses f. Eks., at denne Energimængde er for Staal lig 0.0259 med Kilogram og Millimeter til Enheder; den er altsaa 0.0000259 Kilogrammeter. Et Kilogram Staal har et Rumfang af iooo2//-8 Kubikmillimeter og kan altsaa optage en potentiel Energi, der er 0.0000259 • iooo2/7.8 eller 3.3 Kilogrammeter. Benyttes Staalet i Form af en bøjelig Fjeder, bliver den potentielle Energi, der kan optages i samme Vægt, endnu mindre, da det kun er de yderste Fibre, der strækkes saa meget, som de kunne taale. Paa lignende Maade beregnes det Arbejde, som medgaar til at sammentrykke et Legeme, der fra alle Sider er underkastet samme Tryk. Er Rumfangsformindskelsen v, Legemets Overflade A samt p Trykket paa Fladeenheden, saa har 1 rykket virket gennem Vejen l, idet v = Al\ Arbejdet, som de ydre Kræfter har udført, er altsaa V2pA • A = pv. Kaldes Rumfangsenhedens For-