Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DRAABEDANNELSE.
243
Af Torricellis Teorem følger, at det Rumfang Vædske, som
strømmer ud af Hullet i et Sekund, er 0.625 s0]/2^å0, naar h0 er
Vædskens Højde i Karret og .s0 Hullets Tværsnit.
Havde Hullet været anbragt i Karrets Sideflade, vilde Straalen
ikke blive retliniet, men der vilde dannes en Parabel; ved Ud-
maaling af den kan man vise, at Torricellis Lov er rigtig.
DRAABEDANNELSE. En Vædskestraale opløser sig i Reg-
len i Draaber; de kunne vel ikke ses enkeltvis, men de give sig
til Kende ved, at Straalens nederste Del bliver uklar. Naar man
Undgaar alle Rystelser, ser man, at denne uklare Del har Ud-
videlser og Sammentrækninger, der følge regelmæssigt efter hver-
andre. At denne Del af Straalen virkelig bestaar af Draaber kan
V1ses paa flere Maader. Føres et Stykke Trækpapir hurtigt paa
tværs af Straalen, vil det opfange nogle Draaber, som væde Papiret;
man lægger da Mærke til, at Draaberne ere af forskellig Stør-
re*se; imellem to store Draaber ligger der i Reglen een eller
undertiden 3 mindre Draaber. Man kan vise det samme ved at
belyse Straalen med en elektrisk Gnist; den varer saa kort en Tid,
at Draaberne ikke kunne bevæge sig en kendelig Vej, mens de
ere belyste; de synes derfor at staa stille, og vi se da, hvoraf
den uklare Del bestaar. Man kan ogsaa betragte Straalen gennem
en rund Papskive, i hvis Rand der med lige store Mellemrum er
Hdskaaret Spalter i Retning af Radierne. Drejes denne Skive
hurtig rundt, og ser man gennem Spalterne paa den stærkt be-
dste Straale, vil man kunne se de enkelte Draaber.
Aarsagen til Draabedannelsen har Plateau paavist. Man kan,
som det allerede er bemærket under Haarrørsvirkningen, give en
Vædskemasse Cylinderformen, naar man unddrager den fra Tyng-
dens Paavirkning. Dog er dette kun muligt, naar Cylinderens
Længde er n Gange saa stor som dens Diameter; er Cylinderen
længere, bliver dens Ligevægt ustadig. Noget lignende maa finde
Sted i nærværende Tilfælde. Naar en Vædske strømmer ud af
en lille Aabning, kan den klare Del af Straalen dog blive meget
længere, men her maa det antages, at Bevægeisen, som ikke er
?anske den samme for alle Vanddelene, forøger Stabiliteten.
Det er under disse Forhold let forstaaeligt, at Straalen lettest
°Pløser sig i Draaber, naar Karret rystes lidt. De enkelte Draaber
ere af forskellige Størrelser; dette kommer af, at en Vædskecylinder,
Sorn omdannes til Draaber, først deler sig i større Afsnit, i hvilke