Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

 ■ •1 - a. W; |f ■ 244 BEVÆGELSE I EN IDEAL VÆDSKE. den bliver tykkere, og disse ere forbundne ved tyndere Strænge af Vædsken; de tykkere Dele danne de større Draaber, medens de tyndere Dele igen danne een eller flere smaa Draaber. En nærmere Betragtning viser tillige, at de store Draaber ikke ere kugleformige, samt at deres Form stadig forandres. Lige før Straalen opløses, bestaar den af langagtige Partier, som senere danne de enkelte Draaber; idet Forbindelsen mellem dem ophæves, ville de være stærkest krummede i de Punkter, der ligge i Straalens Akse; de ville da stræbe at antage Kugleformen, men paa Grund af den Bevægelse, hvormed denne Ligevægtsstilling naas, gaar Draaben over til at blive fladtrykt. Draaben kommer derved til at udføre Svingninger om sin Ligevægtsfigur, og derved fremkommer de omtalte Udvidelser uklare Straale. og Sammentrækninger i Tværsnittet af den BEVÆGELSE at en ideal Vædske helt udfylder; Vædsken antages at være usammentrykkelig. Da der her ingen Gnidning kan finde Sted hverken mellem Vædskedelene selv eller mellem dem og den omgivende Beholder, vil en saadan Vædske, naar den en Gang er bragt i Bevægelse, aldrig kunne komme i Hvile, den levende Kraft vil holde sig uforandet. At Tyngdekraften ingen Bevægelse kan frembringe i en saadan Vædske- masse er indlysende, men det samme kan vises at gælde om alle Kræfter, der udgaa fra tiltrækkende eller frastødende Masser. Vi ville tænke os, at der inde i en saadan Vædskemasse, hvis Udstrækning til alle Sider antages at være uendelig, findes et fast Legeme, f. Eks. en Kugle, hvis Form og Størrelse ikke kan forandres, altsaa et idealt Kuglen oprindelig i Hvile, skridende Bevægelse, saa vil denne Bevægelse meddele sig t’l Vædsken; kaldes Kuglens maa Summen L1 + Z2 blive uforandret under hele den paafølgende Bevægelse. Det er nu tænkeligt, at man kunde frembringe erl saadan Bevægelse, at Kuglens Hastighed blev konstant, og de Vædskedele, der befandt sig i samme Stilling til Kuglen, ogsaa vare i den samme Bevægelsestilstand; vi kunne bedst forstaa dette ved at tænke paa et Skib, der bevæger sig med konstant Hastig' hed i samme Retning; naar dette har fundet Sted i nogen vil Vanddelenes Bevægelsestilstand i Forhold til Skibet forblive I EN IDEAL VÆDSKE. er indesluttet i en lukket Vi ville tænke os, Beholder, som den fast Legeme. Er baade Vædsken og og meddeles der nu Kuglen en frei»' levende Kraft Z,, Vædskens saa