Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

BEVÆGELSE I EN IDEAL VÆDSKE. 245 uforandrede. Er dette nu indtraadt i den ideale Vædske, saa vil den samlede levende Kraft ikke forandres; der udfordres altsaa mtet Arbejde til at bevæge Kuglen med konstant Hastighed igennem den ideale Vædske. Naar der udfordres et Arbejde for at ved- ligeholde et Legemes Bevægelse i en virkelig Vædske, ligger dette kun i, at der er Gnidning i den. Den her paapegede mærke- l'ge Egenskab hos de ideale Vædsker er først paavist af Stokes. Ved Bredderne af et Vandløb dannes der ofte smaa Hvirvler, som give sig til Kende ved, at der fremkommer en Fordybning i Vandspejlet ; disse Hvirvler følge Vandets Bevægelse og adskille S1g fra Bølgerne derved, at de altid bestaa af de samme Vand- dele. Hvirvlerne forsvinde dog snart igen, da deres Energi med- gaar til at overvinde Gnidningen. Tænker man sig, at Vandets Gnidningsmodstand pludselig ophævedes, vilde en saadan Hvirvel, naar den en Gang var frembragt, aldrig forsvinde. Hvirvelbevæ- gelsen er undersøgt matematisk af H. Helmholtz, som har fundet Wange mærkelige Egenskaber hos den. Man kan skelne mellem evægelsen i Hvirvlen selv og Bevægelsen i det omgivende l'idum. Betragtes et uendelig kort Længdeelement af en Hvirvel, V'He de Vædskedele, der høre til det, dreje sig om dens Akse ’gesom et Hjul om sin Akse, saaledes at alle Dele have samme vinkelhastighed ®. Af de omgivende Dele af Fluidet ville de, der berøre Hvirvlen, have samme Hastighed som de yderste Dele a Hvirvlen, derimod vil Hastigheden aftage, naar man fjerner sig mere fra Hvirvelaksen. Den hele Hvirvel vil i Retning af sin Akse enten danne en lukket Kreds, eller ogsaa vil den naa ud Fluidets Overflade, som de Hvirvler, der opstaa, naar man be- væger sin Haand igennem Vand; man ser da de to Ender af v>rvlen i Overfladen. En ringförmig Hvirvel vil kunne forandre s,n lykkelse og Længde, naar den bevæger sig i en Vædske, som <e er i Hvile; under Bevægelsen vil dog Produktet wj af V]rvlens Vinkelhastighed w og dens Tværsnits Areal j forblive C’en samme for alle Dele af samme Hvirvel. Man kan anskueliggøre disse Hvirvler ved at tage en Kasse, af hvis 2 modstaaende Vægge den ene er forsynet med et rundt U1 Paa et Par Tommers Diameter, medens den anden er erstattet udspændt Lærred. Bringer man nogen Røg ind i Kassen og aar paa Lærredet, vil der fra Hullet udgaa en ringförmig Hvirvel, er vil bevæge sig fremad i lige Linie; dog vil den maaske synke t paa Grund af Røgens Vægt. Ved at affyre Kanoner med løst