Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246 GNIDNING I EN VÆDSKE.
Krudt dannes saadanne Ringe af stor Kraft, og de benyttes som
et Middel mod Hagelvejr. Man skyder da lodret opad. Man kan
tænke sig at Hagel dannes, naar der af en eller anden Grund er
en ustadig Ligevægtstilstand i Luften, og det gælder da om at
forstyrre den, inden den er bleven stærk nok til at fremkalde Hagel.
William Thomson har opstillet en Hypotese, ifølge hvilken
Legemernes Atomer skulde være dannede af saadanne Hvirvler.
Ere disse en Gang dannede i et idealt Fluidum, ville de aldrig
kunne forsvinde; da den Mængde Fluidum, som danner Hvirvlen,
ikke kan forandres, vil dens Masse være en uforanderlig Størrelse.
Herved faar man dog kun een Art af Atomer; man maa da antage,
at de forskellige Grundstoffer ere fremkomne ved, at flere Hvirvler
ere forbundne, hvilket f. Eks. kan ske ved, at de gribe ind i
hinanden som to Led af en Kæde.
Naar man gaar ud fra denne Betragtningsmaade, maa man ikke
tillægge Materien andre Egenskaber end de, der følge af Hypo-
tesen selv; da vi kende det ideale Fluidums Egenskaber, har man
kun at drage Konsekvenser af dem. Det er da paavist, navnlig
af J. J. Thomson, at man kommer til Mariottes og Gay-Lussacs
Love ad denne Vej, saaledes at Hvirvelhypotesen for saa vidt ikke
staar tilbage forden almindelige Luftteori; hvor vidt i øvrigt Konse-
kvenserne af Teorien ville vise sig at være i Overensstemmelse
med Erfaringen, maa Tiden vise.
INDRE GNIDNING I EN VÆDSKE. Vi ville nu betragte
en Vædskes Strømning gennem et vandret Rør AB (Fig. 82), hvis
Vidde overalt er den samme. Vi kunne antage, at F er en Vand-
beholder, fra hvilken Vandet strømmer ud gennem Røret AB-
C, D og E ere 3 foroven aabne
Rør, som staa i Forbindelse med
AB. Saa længe Vandet strøm-
mer gennem AB, vil det staa til
forskellig Højde i de lodrette R®r.;
er Afstanden lige stor mellem
Rørene, vil Højden, til hvilken
Vandet stiger i dem, aftage jævnt
hen imod Udløbsaabningen. Da
Maal for Trykket, ser man heraf,
Fig. 82.
Højden i Siderørene afgiver et
at Trykket under de forhaandenværende Forhold ogsaa aftager
jævnt. Da AB er et vandret Rør, og da Tilstaanden er stationær,