ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
246 GNIDNING I EN VÆDSKE. Krudt dannes saadanne Ringe af stor Kraft, og de benyttes som et Middel mod Hagelvejr. Man skyder da lodret opad. Man kan tænke sig at Hagel dannes, naar der af en eller anden Grund er en ustadig Ligevægtstilstand i Luften, og det gælder da om at forstyrre den, inden den er bleven stærk nok til at fremkalde Hagel. William Thomson har opstillet en Hypotese, ifølge hvilken Legemernes Atomer skulde være dannede af saadanne Hvirvler. Ere disse en Gang dannede i et idealt Fluidum, ville de aldrig kunne forsvinde; da den Mængde Fluidum, som danner Hvirvlen, ikke kan forandres, vil dens Masse være en uforanderlig Størrelse. Herved faar man dog kun een Art af Atomer; man maa da antage, at de forskellige Grundstoffer ere fremkomne ved, at flere Hvirvler ere forbundne, hvilket f. Eks. kan ske ved, at de gribe ind i hinanden som to Led af en Kæde. Naar man gaar ud fra denne Betragtningsmaade, maa man ikke tillægge Materien andre Egenskaber end de, der følge af Hypo- tesen selv; da vi kende det ideale Fluidums Egenskaber, har man kun at drage Konsekvenser af dem. Det er da paavist, navnlig af J. J. Thomson, at man kommer til Mariottes og Gay-Lussacs Love ad denne Vej, saaledes at Hvirvelhypotesen for saa vidt ikke staar tilbage forden almindelige Luftteori; hvor vidt i øvrigt Konse- kvenserne af Teorien ville vise sig at være i Overensstemmelse med Erfaringen, maa Tiden vise. INDRE GNIDNING I EN VÆDSKE. Vi ville nu betragte en Vædskes Strømning gennem et vandret Rør AB (Fig. 82), hvis Vidde overalt er den samme. Vi kunne antage, at F er en Vand- beholder, fra hvilken Vandet strømmer ud gennem Røret AB- C, D og E ere 3 foroven aabne Rør, som staa i Forbindelse med AB. Saa længe Vandet strøm- mer gennem AB, vil det staa til forskellig Højde i de lodrette R®r.; er Afstanden lige stor mellem Rørene, vil Højden, til hvilken Vandet stiger i dem, aftage jævnt hen imod Udløbsaabningen. Da Maal for Trykket, ser man heraf, Fig. 82. Højden i Siderørene afgiver et at Trykket under de forhaandenværende Forhold ogsaa aftager jævnt. Da AB er et vandret Rør, og da Tilstaanden er stationær,