AKROMATISME.
Det er aabenbart, at den samme Betragtningsmaade kan ud-
vides til et større Antal Linser. Er deres indbyrdes Afstand
meget lille, bliver hele Systemets Brændvidde bestemt ved
i i i i
(20)
AKROMATISME. I det foregaaende have vi tænkt os, at
Linsen havde et bestemt Brydningsforhold n\ under denne For-
udsætning kan en Linse danne et Billede af et Lyspunkt, naar
Straalerne træffe den under Indfaldsvinkler, der afvige meget lidt
fra o°. Men det hvide Lys er sammensat, og hver Farve i det
har sit Brydningsforhold. Derfor vil der dannes uendelig mange
Billeder af et Punkt, der udsender hvidt Lys. Ved en enkelt,
uendelig tynd Linse er Brændvidden for Lys, der har samme
Brændvidde som den Fraunhoferske Linie C, given ved
1 / > /i
, — (Äc — —I—,)>
pc \r r')
medens man for Linien F har tilsvarende Udtryk; altsaa er
Pc ~p¥ _ , . /1 , I \
PcPv ' \r r7
og tilnærmelsesvis
A v, _ — nc . Pd
Pc —Py — ——■— Pc = —,
— i a
hvor i/ff kaldes Farvespredningen. Her er pc—pY Afstanden
mellem Brændpunkterne for C- og F-Lys. Man ser af Tabellen
S. 616, at denne Afstand for
af Brændvidden. En enkelt,
altid give farvede Billeder.
At bringe alle Farver
man nøjes i Almindelig-
hed med at forene to
Farver. Dette kan ske
ved en enkelt Linse, naar -
man vælger den af den
rigtige Tykkelse. Dette
indses saaledes.
være Linsen, og K\
Knudepunkterne for C-Lys, og K't Knudepunkterne for F-Lys,
og F\ og F‘2 de tilsvarende Brændpunktet". Straalen SHt, der er
Crownglas er Veo, for Flintglas 1/2s
uendelig tynd, Linse vil saaledes
til
at forenes i et Billede er umuligt;
>2
Lad L
Fig. 282.