63O AKROMATISME.
parallel med Aksen, vil, naar den sædvanlige Konstruktion bruges,
ses at give en rød Straale H\F\ og en blaa Straale H\F‘r Disse
ville være parallelle, naar K‘,F\ = K\F‘V det vil sige, naar Brænd-
vidderne, regnede fra Knudepunkterne, ere lige store.
Vi anvende dette paa to centrerede Linser af samme Slags,
hvilke anvendes som Okularer i Mikroskoper og Teleskoper. Saa-
danne Linser virke som en enkelt Linse, hvis Brænd vidde er P,
hvor ifølge (19)
i _ 1 i _ d
P~~ 1 p‘ pp' '
Her skal P have samme Værdi for C- og F-Lys. For at finde
Betingelsen derfor, sætte vi pc—p$ = dp, pc — P og have da
II
=> IS-
II
d 1^
Betingelsen kan nu tilnærmelsesvis findes ved at
trykket for i/P, og indsættes dp for dp, faas
differentiere Ud-
derved, idet P
antages konstant,
Heraf følger, at
II
o
i i 2d\ i
P ~ P‘ + PP‘! a
+
II
Linsernes Afstand skal være lig Brændviddernes halve Sum. Dette
er ogsaa Tilfældet i Huygens og Ramsdens Okularer. At Farve-
frihed opnaas paa den her omtalte Maade, ligger i, at de ind-
faldende Straalekegler ere smalle og næsten parallelle med Aksen ;
derfor ville de udtrædende Farvestraaler alle kunne opfanges af
Øjet; da dette er farvefrit, vil det forene parallelle Straaler som
HpF', og H\F\ i et Punkt paa Nethinden.
Objektiverne gøres altid farvefrie ved at sammensætte dem af
to sammenstødende Linser med forskellig Farvespredning i/o og
Man har da, naar Objektivets Brændvidde er P,
Differentiationen giver
Altsaa er
II
+
i i
+ , ,
p<5 p O