ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
??’l Fig. 284. brudte mellem kel ikke Centrum »! og nt. Lad SFÆRISK ABERRATION. I det foregaaende have vi set, hvorledes Billeddannelsen i en Kugleflade foregaar, naar det ind- faldende Lys danner en Kegle med en lille Top- punktvinkel, og Keglens Akse træffer den bry- dende Flade vinkelret. Saadanne Straalekegler kaldes paraksiale. Vi skulle nu se, hvorledes det gaar, naar Straale- keglens Toppunktsvin- er uendelig lille. Lad NM være en Kugleflade med i C, som adskiller to Medier med Brydningsforholdene 032 SFÆRISK ABERRATION. De brudte Straaler danne altsaa ingen Straalekegle, men et Straalebundt, der gaar gennem to Linieelementer, af hvilke det ene er projiceret i T, det andet er VX. Et saadant Straale- system siges at være astigmatisk. Kun naar Straalerne ramme den brydende Flade næsten vinkelret, ville de brudte Straaler skære hinanden i et Punkt. Ved Brydningen i Kugleflader gaar det i alt væsentligt paa samme Maade, men Beregningen bliver der endnu mere indviklet. A\ være det lysende Punkt og A‘,N en Straale, som rammer Kuglen under Indfaldsvinklen i, den tilsvarende Straale er NN‘, Brydningsvinklen er b, Skæringspunktet NN og CM er A‘t. Idet / MCN = q, haves at sin i _ sin i sin q _ CM— A\M A'JN sinÆ sing sin b A\N CM—A‘tM' Vi antage, at At er et Lyspunkt tæt ved A\, hvis Billede med paraksiale Straaler ligger i A2, og sætte MA, — a,, MA2 — a2. Endvidere sættes MA\ — a, + Aa„ MA‘2 — a2 + Aat. Fældes fra N Perpendikulæren NO, og sættes MO — u, haves tilnærmelsesvis A\N2 = (a, + Aa, — uf + 2ur, Man har nemlig OA’2 — (2r—u)u, som for smaa Værdier af u t erstattes af 2ru. Altsaa er med samme Tilnærmelse A‘,N2 — af + 2a,Aat + 2(r — afu.