Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

Forfatter: C.V. Bramsnæs

År: 1917

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 658.01 Bra gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000132

Foredrag i Nationaløkonomisk Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
7 Kredse. I 1889 forlod han Midvale, og i Aarene til 1901 „rationaliserede“ han adskillige større Virksom- heder i forskellige Egne af Amerika. Mest berømte er hans Resultater i Bethlehem Steel Company, hvor han arbejdede fra 1898 til 1901. Fra dette Tidspunkt trækker Taylor sig ud af praktisk Virksomhed. Han var efterhaanden blevet en meget velhavende Mand, ikke særlig ved den Fortjeneste, hans „System“ havde indbragt, men ved sin Virksomhed som Opfinder. Hans Patenter var mangfoldige; den betydningsfuldeste Op- findelse var en særlig Art Staal, Taylor-White Staal, som anvendes med stor Fordel i metalbearbejdende Maskiner. Resten af sit Liv, han døde i Marts 1915, helligede Taylor til en utrættelig og energisk Agitation for sine Principers Indførelse. Hans to literære Hoved- værker er „Shop Management“, som udkom i 1903, og „The Principles of Scientific Management“ fra 1911. — Da Taylor i 1895 traadte frem for Offentlig- heden med sine Teorier, var han altsaa ingen uprøvet Mand. I Midvale og andre Virksomheder havde han praktisk arbejdet med Systemet „Tidmaaling“ og „Dif- ferential-Akkord“, og om den privatøkonomiske Fordel, som Systemet her havde bragt, kunde der næppe her- ske Tvivl. I de følgende Aar udvikledes Systemet med Elementer, der førte langt videre og greb dybt ind i hele den moderne Fabrik-Organisation. Taylor havde vel nok før 1895 været inde paa de Tanker, der førtes videre i den senere Udvikling, men fuldt udformede var de i hvert Fald ikke paa dette Tidspunkt. „Tidmaaling“ var i sin første Form kun en Me- tode til Konstatering af, hvor lang Tid en Arbejder behøvede til et Arbejdes Udførelse paa den ham vante