Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

17 tum- og Bonus-System“. Paa Grundlag af Tidmaaling fastsættes et bestemt Arbejdskvantum pr. Dag, som Arbejderne skal naa. Lykkes det, faar de som Tillæg til Lønnen en Bonus, beregnet som en eller anden Procentdel af Daglønnen; fuldfører Arbejderne ikke det fastsatte Kvantum, udbetales sædvanlig Dagløn, der altsaa i alle Tilfælde er garanteret. Dette sidste er egentlig den eneste principielle Forskel mellem Gantts og Taylors Lønsystem. Gantt anvender endvidere Bonus som Tillæg til Formændenes Løn. En Foi- mand faar en mindre Bonus for hver af hans Ar- bejdere, der naar deres Kvantum, og endvidere gives der en ekstra Bonus til Formanden, hvis alle Arbej- derne præsterer Kvantum. Harrington Emersons Lønsystem ligner Gantts deri, at der ligeledes ved Hjælp af Tidmaalings-Analyse fastsættes et Standard-Kvantum af Arbejde pr. Dag, og at Arbejderens sædvanlige Dagløn er Miniinumsbeta- lingen. Men Emerson lader Bonusbetalingen begynde paa et tidligere Tidspunkt. Fra 67 % „Effektivitet“ (Standard-Kvantum sættes = 100 % Effektivitet) betales en ringe Bonus, der efterhaanden vokser og naar 10 °/0 af Daglønnen ved 90 % „Effektivitet“. For hver 1 %, Effektiviteten stiger, vokser Bonus ligeledes yderligere med 1 %. Standard-Kvantum giver altsaa en Bonus paa 20 %, og f. Eks. 10 % Forøgelse af Arbejdsmæng- den udover Standard-Kvantum giver 3O°/o Tillæg til Dag- lønnen. Hvis en Arbejder ikke naar det Punkt, da Bonusberegningen begynder, anses han for uskikket til det paagældende Arbejde og afskediges. Jeg kommer nu til det betydningsfulde Spørgs- maal: Hvorledes virker Taylor-Systemet og an- 2