Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

18 dre lignende Effektivitetssystemer i Praksis? Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal maa der natur- ligvis sondres skarpt mellem Systemernes rent privat- økonomiske Virkninger for de Firmaer, der bringer dem til Anvendelse, og de sociale Virkninger, Syste- merne har for hele Samfundet og specielt for Arbej- derne, fordi det i første Linje berører deres Forhold. I den amerikanske Literatur findes der en Del — men dog forholdsvis faa — Meddelelser om de Resul- tater, Taylor-Systemets Indførelse har bragt. Hvor stor Vægt der kan lægges paa de enkelte saaledes offent- liggjorte Resultater, bliver vel nærmest en Skønssag. Faren for at generalisere fra enkelte Tilfælde til Hel- heden er næppe mindre paa dette Omraade end paa andre. Taylor har i sine Bøger omtalt to Tilfælde, hvor han mener, der er opnaaet ganske særlig gode Resultater. Det ene Eksempel angaar hans egen Virk- somhed i Bethlehem Steel Company, og det andet Eksempel er hentet fra Murervirksomhed, udført af Entreprenør Gilbreth. Jeg skal kort omtale disse to Tilfælde, fordi de nævnes saa godt som overalt, hvor Taylor-Systemet behandles, og derfor omtrent er saa klas- siske som Adam Smiths Knappenaalseksempel med Hensyn til Arbejdsdeling. I det ene Tilfælde drejede det sig om Indladning af Jærn og lignende Raamaterialer paa Vogne eller om Skovling af Materiale. Taylor underkastede dette Ar- bejde en detaljeret Undersøgelse ved Tidmaaling og „Motion-study“, og da dette var fuldført, satte han et „Kvantum“, som skulde udføres pr. Dag, mod Løfte om højere Løn, hvis det lykkedes. Arbejderne fik nøjagtig Besked om, hvor hurtigt de skulde gaa, hvor-