Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

Forfatter: C.V. Bramsnæs

År: 1917

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 658.01 Bra gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000132

Foredrag i Nationaløkonomisk Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
20 sædvanligt. Han lod Stenene anbringe netop i den Højde, hvor de skulde lægges, lod Arbejdsmænd sor- tere Stenene og lægge dem med den rigtige Kant opad osv. Alt Arbejde, som kunde udskilles fra det egentlige Murerarbejde, blev overført til lavere betalte Arbejdsmænd. Paa den Maade lykkedes det en Murer .at lægge 2 700 Sten om Dagen mod tidligere 1 000. — Til dette Eksempel maa der gøres den Bemærkning, at det vel privatøkonomisk er en Fordel at lade Arbejde udføre af lavere betalte Folk, men samfundsøkonomisk er det i hvert Fald en omtvistelig Besparelse. Gilbreth har senere forladt Virksomheden som Bygningsentre- prenør, og dermed menes Taylorsystemet at være op- givet i Murerfaget. Hvor interessante saadanne Eksempler end er, kan de dog ikke give noget sikkert Billede af, hvorledes .Systemet egentlig virker. Og Meningerne derom er •da ogsaa stærkt delte. Systemets Tilhængere anser det for at være en Opfindelse, der foruden at forøge den almindelige Produktivitet meget stærkt, tillige løser hele det sociale Problem: Forholdet mellem Arbejds- givere og Arbejdere, idet alle Differencer fjærnes ved Anvendelse af videnskabelige Metoder til Afgørelse af Arbejds- og Lønforhold. Fra Amerikas organiserede Arbejdere mødes de Sider af Systemet, der direkte angaar Arbejderne, med den største Mistro. Man frygter for, at det i det lange Løb vil medføre Fare for Forringelse af Arbejdsvilkaarene. Som almindelig Bemærkning maa det siges, at Forøgelse af den industrielle Produktivitet kun kan være til Gavn for Samfundet som Helhed. Hvad der i denne Henseende kan naas ved bedre systematisk