Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

22 ingen Opgaver, i hvert Fald ikke paa Arbejdsforholdets Omraade. Hvorledes skal man kunne forhandle om Ting, der konstateres videnskabeligt. Man forhandler jo dog ikke om, hvor naar Solen staar op eller gaar ned. Der er næppe Grund til at gaa nærmere ind paa Taylors almindelige nationaløkonomiske Betragtninger. De er kun Bevis for, at paa dette Omraade er det ikke lykkedes ham at trænge ned under Overfladen. Derimod vil der være Anledning til at gaa lidt nær- mere ind paa den „videnskabelige“ Fastsættelse af alle Arbejdsbetingelser. Hvorledes tænker han sig f. Eks. Lønnen bestemt? Efter Taylors eget System og ligeledes efter de øvrige Præmie- eller Bonus-Systemer, som er skildret foran, bestaar Lønnen af to Dele, en Grundløn (der dog for Taylors særlige System ikke er garanteret) og et Tillæg, der enten fremkommer ved en Forøgelse af Akkordsatserne eller ved et Procenttillæg til Daglønnen. Paa hvilken Maade findes nu disse Lønstørrelser? Ja, for Grundlønnens Vedkommende er der overhovedet ikke Tale om nogen selvstændig eller ny Fastsættelse. Alle Systemernes Opfindere erklærer, at de gaar ud fra den sædvanlige og almindelige Løn paa Stedet eller i vedkommende Fag. Hvis denne Løn paa For- haand er „videnskabelig“ bestemt, ja saa vedbliver den at være det, men ellers ikke. Systemerne bringer intet som helst nyt paa dette Omraade. Dernæst er der Tillæget til Lønnen. Da der er adskillige Systemer, der hver for sig kan og i Praksis ogsaa bliver modificeret paa forskellig Maade, vil man næppe kunne paastaa, at dette Tillæg fast-