Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

23 sættes efter objektive, videnskabelige Metoder, der træffer deteneste rigtige for Arbejder som for Arbejdsgiver. Naar Taylor selv hævder, at han finder det rette Løntillæg paa videnskabelig Maade, forveksler han to Ting, nem- lig den Løn, som efter objektive Kriterier bør være den rette, og den Minimumsløn, det er nødvendigt at give Arbejderne for at faa dem til at yde Maksi- mumspræstation.’ Det er den sidste Løn, Taylor finder. Han siger selv, at det er hans Erfaring, at Arbejderne for et Tillæg til den sædvanlige Løn af 30—100 % er villige til at yde deres Maksimum, og ved nærmere Under- søgelser finder han saa i det enkelte Tilfælde, hvilken Procent der skal anvendes. Ved almindeligt Arbejde, som ikke kræver særlig Anstrængelse eller Dygtighed, kan man nøjes med 30 %, skal der ydes særlig stærkt legemligt Arbejde, maa man op paa 50—60 %, og visse Arter af vanskeligt og ansvarsfuldt Arbejde nødvendiggør et Tillæg af op imod 100 %, hvis Ar- bejderen til Stadighed skal holde sin Top-Præstation. — Som man ser, savnes der enhver Art af objektive Kriterier ved Lønnens Fastsættelse. Det hele ind- skrænker sig til Eksperimentering med, hvormeget eller rettere sagt hvor lidt man skal byde Arbejderne for at faa højeste Præstation. Med Hensyn til Arbejdstidens Længde hævder Taylor, at hans System vil have Tendens til at ind- skrænke Timetallet; men dette Spørgsmaal behandles iøvrigt ikke særligt indgaaende af Taylor. Endelig er der den videnskabelige Metode til Fastsættelse af, hvor lang Tid der behøves til Udførelse af et Arbejde. Rent teoretisk set er her et Felt, hvor