Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

24 der netop er Plads for en virkelig videnskabelig Un- dersøgelse. Ligesaa vel som det ved nøjagtig Maaling kan konstateres, hvor lang Tid en eller anden Sports- præstation tager, ligesaa vel kan et Arbejdes Udførelse kontrolleres nøjagtigt med Hensyn til Tid. Men det vil hurtigt opdages, at der ved industriel „Tidmaaling“ er saa mange praktiske Vanskeligheder, at det „videnskabe- lige“ let kan komme til kort, baade med Hensyn til Metoder og Resultater. Det maa erindres, at det her ikke drejer sig om at finde den hurtigste Tid for den hur- tigste Mand, men at finde den Middeltid, som kan kaldes normal for et større Antal Mennesker, og som man derfor kan arbejde med i Praksis. Skal man f. Eks. vælge den hurtigste Mand, en middelhurtig eller en langsom Mand til Prøveobjekt? Herom maa den enkelte Arbejdsgiver naturligvis træffe sin egen Afgørelse. Efter Taylors Principer skal der ydes Tillæg for uforudsete og nødvendige Ophold i Arbejdet. Hvor store skal saadanne Tillæg være? Det afhænger aabenbart af rent skønsmæssige Overvejelser. Hvorledes skal man finde Middeltiden af de forskellige Iagttagelser? Professor Hoxie (som jeg senere skal referere nærmere til) fortæller, at han som tilfældigt Ud- pluk af en Tidmaaling, hvor der anvendtes særlig Omhu ved disse Undersøgelser, fandt følgende Tal for det samme Arbejde: 37, 55, 50, 40, 41, 56, 52, 60, 48, 64. Skal man tage Gennemsnittet af Tallene ganske raat? Skal man ukskyde de højeste og de laveste Tal først og derefter tage Gennemsnittet? Eller hvorledes? Der er ikke udviklet nogen Teori om saa fundamentale Spørgsmaal, som her er nævnt. Alt afhænger af den Mand, der leder Undersøgelsen og beregner dens Re- sultat. Og hvem er denne Mand? Det er en almin-