Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse

Forfatter: C.V. Bramsnæs

År: 1917

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 658.01 Bra gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000132

Foredrag i Nationaløkonomisk Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
25 delig Funktionær i Virksomheden, som selvfølgelig ikke kan staa med nogen selvstændig Myndighed overfor Arbejdsgiveren, hvis Undergivne han er. Med andre Ord; Tidmaalingens Resultat vil i allerhøjeste Grad afhænge af, om Arbejdsgiveren er af den ene eller den anden Art. Hvis han er en human Arbejdsgiver, der ikke ønsker Arbejderen udpint, vil Tidmaalingen kunne give et Resultat, som Arbejderne føler sig tilfreds med at arbejde efter, men hører Arbejdsgiveren til en „haardere“ Slags, kan Tidmaalingen misbruges til den stærkeste Udpresning. Saadanne Misbrug fremmes selvfølgelig i høj Grad, naar man, som det er Skik visse Steder i Amerika, giver Tidmaaleren Tantieme i Forhold til det Antal Arbejdere, som ikke kan udføre Arbejdet i den fastsatte Tid. Og selv under saadanne Forhold maa Arbejderne slaa sig til Taals med, at Resultatet er fundet paa „videnskabelig“ Maade. Saa længe Tidmaaling ikke foretages af en fuld- stændig objektiv Tredjemand efter nøjagtige, viden- skabeligt udarbejdede Metoder, kan dens Resultater ikke siges at være saa upartiske og fri for ensidig Paavirk- ning, at man kan tage dem for virkelig videnskabelige. Men Taylor har ikke i sit System fundet Plads for nogen saadan objektiv Fremskaffelse af Tidresultaterne. Det skal indrømmes, at han, navnlig i sin sidste Bog — der i det hele er betydelig mere afdæmpet end hans tidligere Publikationer — stadig udtaler sin For- visning om, at Arbejdsgiverne ikke vil benytte Tid- maaling til Udpresning af Arbejderne, men noget Middel til at forebygge det kender Taylor ikke. At Tidmaaling ikke behøver at foregaa efter Samtykke af eller i Forstaaelse med Arbejderne, fremgaar af, at