Taylor-Systemet
En Undersøgelse af de amerikanske Teorier om rationel Fabriksledelse
Forfatter: C.V. Bramsnæs
År: 1917
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 658.01 Bra gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000132
Foredrag i Nationaløkonomisk Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
delig Funktionær i Virksomheden, som selvfølgelig ikke
kan staa med nogen selvstændig Myndighed overfor
Arbejdsgiveren, hvis Undergivne han er. Med andre
Ord; Tidmaalingens Resultat vil i allerhøjeste Grad
afhænge af, om Arbejdsgiveren er af den ene eller den
anden Art. Hvis han er en human Arbejdsgiver, der
ikke ønsker Arbejderen udpint, vil Tidmaalingen kunne
give et Resultat, som Arbejderne føler sig tilfreds
med at arbejde efter, men hører Arbejdsgiveren til en
„haardere“ Slags, kan Tidmaalingen misbruges til den
stærkeste Udpresning. Saadanne Misbrug fremmes
selvfølgelig i høj Grad, naar man, som det er Skik
visse Steder i Amerika, giver Tidmaaleren Tantieme i
Forhold til det Antal Arbejdere, som ikke kan udføre
Arbejdet i den fastsatte Tid. Og selv under saadanne
Forhold maa Arbejderne slaa sig til Taals med, at
Resultatet er fundet paa „videnskabelig“ Maade.
Saa længe Tidmaaling ikke foretages af en fuld-
stændig objektiv Tredjemand efter nøjagtige, viden-
skabeligt udarbejdede Metoder, kan dens Resultater ikke
siges at være saa upartiske og fri for ensidig Paavirk-
ning, at man kan tage dem for virkelig videnskabelige.
Men Taylor har ikke i sit System fundet Plads for
nogen saadan objektiv Fremskaffelse af Tidresultaterne.
Det skal indrømmes, at han, navnlig i sin sidste Bog
— der i det hele er betydelig mere afdæmpet end
hans tidligere Publikationer — stadig udtaler sin For-
visning om, at Arbejdsgiverne ikke vil benytte Tid-
maaling til Udpresning af Arbejderne, men noget
Middel til at forebygge det kender Taylor ikke. At
Tidmaaling ikke behøver at foregaa efter Samtykke af
eller i Forstaaelse med Arbejderne, fremgaar af, at