Det Danske Hedeselskab 1866-1916

2 FORGÆNGERE System" roser Kong Frederik V, „den Gode", for hans Velgjerninger mod Dan- mark, peger han bl, A, paa, at Kongen vilde, „at Jyllands Hede ej skulde ligge hen og være enlig Brokfugls eller hvislende Hugorms Bolig". Jyllands uhyre Heder vare øde og tomme. Men da under Frederik V et nationaløkonomisk Studium begyndte at finde Dyrkere her i Landet, kom den Tanke endog stærkt frem, at de hidtil ubenyttede Heder burde befolkes og op- dyrkes. Gjennem Kongens hojtbetroede Tjener og Ven Greve A, G. Moltke blev der i 1755 udvirket en kongelig Kundgjorelse, der ansporede til Udarbejdelsen af Afhandlinger om økonomiske Sporgsmaal, Afhandlingerne skulde sendes til Greven, og „de nyttige iblandt dem“ vilde blive trykte uden Bekostning for Forfatterne, Herved opstod Tidsskriftet „Danmarks og Norges økonomiske Ma- gasin", hvis Udgivelse forestodes af Universitetets Prokansler Erik Pontoppidan, og i Fortalen til dette Tidsskrifts første Bind udsattes i Oktober 1757 to Pris- sporgsmaal, af hvilke det ene lød: „Er det muligt og paa hvilken Maade er det bedst gjorligt at optage til Agerdyrkning og Skovvæxt de adskillige ødeliggende Hedemarker i Nørrejylland?“ Den udsatte Pris „en Guldmedalje saa god som tolv Dukater“ blev vunden af Jyden Soren Thestrup, der mener, at Heden, som nu kun var Hjem for onde Mennesker og vilde Dyr, deriblandt ikke faa Ulve, forholdsvis let maatte kunne blive til Agre, Enge og dejlige Skove, Han giver i saa Henseende forskjellige efter Forholdene ganske gode Anvisninger, og han vilde helst, at det blev Landets egne Born, ikke fremmede Kolonister, der gik i Gang med Arbejdet og fik den nødvendige Statsstøtte, indtil de kunde bestaa selvstændigt. Men forøvrigt burde man ikke undlade at sende duelige Personer til det Lyneborgske for at lære den dér brugelige Dyrkningsmaade at kjende, — Det kom imidlertid slet ikke til at gaa efter Soren Thestrups Anvisning, Det bor i det Hele nævnes, at Sagen havde været fremme tidligere. 1723, altsaa under Frederik IV, havde en kongelig Forordning tilsagt Enhver, der vilde nedsætte sig paa Hederne, en Række Begunstigelser, tyve Aars Frihed for kon- gelige Skatter, Frihed for Udskrivning for sig og sine Born, Frihed for Konge- ægter og Sognekjørsel m, m. Der meldte sig imidlertid slet Ingen, saaledes at der Intet blev at dirigere for Regimentskvartermester Christopher Falck, der var Fader til Forslaget, Men under Frederik V kom Sagen op paany. 1751 blev der nedsat en Kommission til dens nærmere Overvejelse, og den kom ret hurtigt til det Resultat, at Jorden i Hederne var saa slet, at der formentlig kun kunde naas Noget, hvis Lodsejerne til de Byer og Gaarde, som havde Græsning i He-