Det Danske Hedeselskab 1866-1916

FORGÆNGERE 3 den, forenede sig om at bygge Gaarde eller Huse paa tjenlige Steder i den. Herefter udkom da sidst i 1751 en Forordning, der tilsagde de paagjældende Lodsejere væsentlige Begunstigelser, men dog tillige gjentog Forordningen af 1723. Noget Udbytte heraf kom imidlertid heller ikke denne Gang. Et enkelt praktisk Forsøg blev gjort af den mærkelige Kaptajn Ludvig von Kahlen, der er bleven kaldt „den Første, der lagde Haand paa Ploven i Heden". Han byggede det saakaldte „Kongens Hus" NV for Karup (Resen Sogn, Fjends Herred), Men ogsaa hans tiaarige Arbejde (1755—65) blev uden Resultat, skjondt Hedesagen, saaledes som vi ovenfor have hørt, paa en vis Maade nu slog an. 1757 nævnes i Kjøbenhavn et Selskab med over 120 Medlemmer, der vilde skabe Agerland paa Heden og dertil i Aktier vilde sammenskyde 1000 Rd., et paa den Tid anseligt Beløb, Selskabet sendte fire Mænd til Jylland for nærmere at se paa Alheden og Randbølheden, og Stiftamtmanden i Viborg K, H. von Heinen til Hollufgaard samt Kancelliraad Hans de Hofman til Skjerrildgaard beordredes til at modtage dem, Avtoriteterne beskjæftigede sig altsaa med Sagen. Desuagtet kom der dog af en eller anden Grund Intet ud af den, og saa indkaldte man den bekjendte tyske Statsøkonom Ober-Bergraad J. H, G. Justi, der fik Lejlighed til at berejse Hederne sammen med den danske Mineralinspektør Andreas Birch, og som derpaa afgav en lang Betænkning, der forsaavidt er af Interesse, som den ikke saa Vanskelighederne i Hederne, men i den danske Landbolovgivning, Han mente forøvrigt, at Hederne i Løbet af ti Aar vilde kunne koloniseres med endog ti Tusinde fra Tyskland indkaldte Familier under en Administration med en tysk Generaldirektør — han nævner to Mænd, som efter hans Mening hver for sig vare skikkede til Posten — og saa med Kancelliraad Hofman som Underdirektør, Justis Forslag blev imidlertid heller ikke fulgt, Regeringen gav sig til di- rekte at søge Kolonister gjennem en Kommissær i Frankfurt am Main, samtidig med at den satte Amtmændene i de paagjældende tre Amter til med hver sin Tilforordnede at paase en Opmaaling af Hederne, og da den i 1759 fik Under- retning om, at der nu var Kolonister paa Vej til Danmark, bleve de adresserede til den ovennævnte Godsejer Hans de Hofman, der nu var bleven Justitsraad, samt til Proviantforvalteren i Fredericia Kancelliraad Andreas Deichman. Rege- ringen var underlig forkert og sent paafærde. Kolonisterne vare ikke Bønder fra det Lyneborgske eller Brandenborgske, men Bønder, Haandværkere og løse Folk fra Egne ved Main og Rhin med mildt Klima, og Intet var i Stand til dem, r