Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORGÆNGERE
3
den, forenede sig om at bygge Gaarde eller Huse paa tjenlige Steder i den.
Herefter udkom da sidst i 1751 en Forordning, der tilsagde de paagjældende
Lodsejere væsentlige Begunstigelser, men dog tillige gjentog Forordningen af
1723. Noget Udbytte heraf kom imidlertid heller ikke denne Gang.
Et enkelt praktisk Forsøg blev gjort af den mærkelige Kaptajn Ludvig von
Kahlen, der er bleven kaldt „den Første, der lagde Haand paa Ploven i Heden".
Han byggede det saakaldte „Kongens Hus" NV for Karup (Resen Sogn, Fjends
Herred), Men ogsaa hans tiaarige Arbejde (1755—65) blev uden Resultat, skjondt
Hedesagen, saaledes som vi ovenfor have hørt, paa en vis Maade nu slog an.
1757 nævnes i Kjøbenhavn et Selskab med over 120 Medlemmer, der vilde skabe
Agerland paa Heden og dertil i Aktier vilde sammenskyde 1000 Rd., et paa
den Tid anseligt Beløb, Selskabet sendte fire Mænd til Jylland for nærmere at
se paa Alheden og Randbølheden, og Stiftamtmanden i Viborg K, H. von Heinen
til Hollufgaard samt Kancelliraad Hans de Hofman til Skjerrildgaard beordredes
til at modtage dem,
Avtoriteterne beskjæftigede sig altsaa med Sagen. Desuagtet kom der dog
af en eller anden Grund Intet ud af den, og saa indkaldte man den bekjendte
tyske Statsøkonom Ober-Bergraad J. H, G. Justi, der fik Lejlighed til at berejse
Hederne sammen med den danske Mineralinspektør Andreas Birch, og som
derpaa afgav en lang Betænkning, der forsaavidt er af Interesse, som den ikke
saa Vanskelighederne i Hederne, men i den danske Landbolovgivning, Han
mente forøvrigt, at Hederne i Løbet af ti Aar vilde kunne koloniseres med endog
ti Tusinde fra Tyskland indkaldte Familier under en Administration med en tysk
Generaldirektør — han nævner to Mænd, som efter hans Mening hver for sig
vare skikkede til Posten — og saa med Kancelliraad Hofman som Underdirektør,
Justis Forslag blev imidlertid heller ikke fulgt, Regeringen gav sig til di-
rekte at søge Kolonister gjennem en Kommissær i Frankfurt am Main, samtidig
med at den satte Amtmændene i de paagjældende tre Amter til med hver sin
Tilforordnede at paase en Opmaaling af Hederne, og da den i 1759 fik Under-
retning om, at der nu var Kolonister paa Vej til Danmark, bleve de adresserede
til den ovennævnte Godsejer Hans de Hofman, der nu var bleven Justitsraad,
samt til Proviantforvalteren i Fredericia Kancelliraad Andreas Deichman. Rege-
ringen var underlig forkert og sent paafærde. Kolonisterne vare ikke Bønder
fra det Lyneborgske eller Brandenborgske, men Bønder, Haandværkere og løse
Folk fra Egne ved Main og Rhin med mildt Klima, og Intet var i Stand til dem,
r