Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
4 FORGÆNGERE De maatte Vinteren over indkvarteres i Kolding, Fredericia og Viborg. Først i 1760 kom de ud paa Hederne, hvor de inderligt misfornøjede med det ugjæstmilde Land, de traf her, satte igjennem, at de kom til at bo samlede i Byer, ikke udflyttede hver paa sin Lod. Der blev bygget sex Landsbyer paa Alheden og tre paa Randbølheden; der var til en Begyndelse 265 Familier med i Alt 965 Personer, men i 1767 var der kun 130 Familier med 566 Personer. Hemmeligt eller aaben- lyst søgte mange bort igjen; det Hele var nærmest forfejlet, men desuagtet blev der arbejdet med ikke ringe Energi i Sagen, bl, A, af den ovennævnte Hans de Hofman fra Skjerrildgaard ved Horsens, og det er synligt, at han gjærne saa sig nævnt i Forbindelse med Hedesagen, Da Kirken i Frederiks 1766 blev indviet, stod der at læse paa dens Altertavle, at den var given af Hans de Hofman, der ikke alene var „Hans kongelige Majestæts Etatsraad og Præsident i Fredericia" men tillige „Medkommissarius over Hedernes Bebyggelse fra første Begyndelse". Og han melder endnu et andet Sted om, at han har været en endog væ- sentlig Medarbejder ved denne Sag, nemlig 1769 i femte Bind af Datidens store Danmarks Beskrivelse „Den danske Atlas", Han siger her, at han til Regeringen indsendte en i „Økonomisk Journal" (1758) trykt Plan, „hvilken og Erfarenhed har vist at være den rigtigste til Hedernes Opbyggelse". Han havde forøvrigt allerede 1757 i „Økonomiske Betragtninger om Aarhus Stiff* skrevet om Hedesagen og der udtalt, at Landets egne Indbyggere næppe forstod at opdyrke Heden, men at „dertil maatte gjores Prøve med et Par Familier fra det Lyneborgske eller det Brandenborgske", Han blev imidlertid ikke fulgt i dette Forslag, saa lidt som naar han 1758 i „Økonomisk Journal" giver Anvisning paa at skaffe de til Sagen fornødne Penge ved en Kollekt, der i Kjøbenhavn skulde ombæres fra Hus til Hus af Rodemesterne, i Kjøbstæderne overgives til Magistraternes og paa Landet til Provsternes og Præsternes Forsorg, Derved maatte de 20,000 Rd,, der efter hans Mening behøvedes, kunne skaffes. Regeringen gik imidlertid helt andre Veje, og dens Udgifter bleve over 300,000 Rd., et i Datidens Ojne kolos- salt Beløb, Sagen var sat urigtigt i Scene og kunde kun føre til et maadeligt Resultat. Hedekolonisterne sled haardt i det, og dette konstateredes bl, A. af den refor- merte Præst i Fredericia Jean Marc Dalgas, der ogsaa var de reformerte Kolo- nisters Præst, Da han i 1797 udgav et lille Skrift om sin Menighed, siger han ogsaa Lidt om sine Hedeboere og da bl. A,, at de særlig led under en stadig Mangel paa Vinterfoder til deres Kreaturer. Ja han udbryder: Den, der kunde